Velkommen til DR Mama

16x9

Danmarks radio søsætter i år en stor satsning for de unge

Danmarks radio mister unge seere og har gjort det i et stykke tid. Men det skal være løgn.

2011 bliver derfor året, hvor koncernen for alvor retter skytset mod de lige knap voksne.

Hjælp fra Mama
Ifølge Mediawatch så lancerer Danmarks radio en ny stor satsning, som får navnet Mama. Mama bliver en fællesbetegnelse for en række nye ungdomstiltag, der vil sprede sig ud over alle DRs medieplatforme.

Det vigtigste af de nye tiltag er, at TV-kanalen DR HD bliver til ungdoms-TV-kanalen DR Mama.

Satsningen sker i forlængelse af den nye public service-kontrakt, og det er Danmarks Radio selv, som har taget initiativet.

Ingen informationer endnu
Danmarks Radio er ikke videre informative om deres nye planer, hvilket nok hænger sammen med, at ungdomssatsningen først skal godkendes på en to-dags bestyrelseskonference den 17. og den 18. marts.

Ifølge Mediawatch´s oplysninger, så har kanalen dog allerede tilknyttet flere mandlige studieværter til en kommende TV-kanal for unge.

Bjarke Hansen