Det kan du se på TV 2 til foråret

16x9

Se her, hvad TV 2 sender i det nye år. Der er masser at glæde sig til

Her i den søde juletid er der selvfølgelig massevis af godt fjernsyn til familien Danmark, men efter højtiden er der endnu en TV-hverdag. Men den bliver skam også god.

TV 2s programdirektør, Palle Strøm, præsenterer kanalens forårsplan således;

- Det her er en stærk, spændende og sikker A-plan. Vi bygger metodisk videre på nogle af de nye hits, vi har etableret i de seneste sæsoner. Vi kommer med stor, stærk fiktion søndag kl. 20, ny underholdning i den sene aftenflade og nye faktaformater, der ligger TV 2 meget nær. På toppen vil vi skabe nye TV 2-traditioner med seerne med bl.a. temaer og events.

Se her, hvad TV 2 har planlagt til foråret.

Nye programmer
Som vi også har skrevet om før her på TVTID, så kommer TV 2 med en ny thrillerserie til foråret i den bedste sendetid kl. 20.00 søndag. Den som dræber hedder serien (billedet for oven), der bl.a. har Jacob Cedergren og Lars Mikkelsen i hovedrollerne. Serien handler om en særlig gruppe i Drabsafdelingen hos Københavns Politi, der efterforsker seriemordere.

TV 2 har også en masse nye fakta- og livsstilsprogrammer klar til foråret. Fx Tvillinger, Vores virkelig store familie og Ugen hvor kvinderne byttede mænd.

I sidstnævnte skal 12 familier, der ikke kender hinanden i forvejen bytte mor med hinanden for en uge. Bytningen foregår hen over Storebælt, så der bliver stiftet bekendtskab med markant anderledes familiestrukturer og kulturer.

I 'Tvillinger' følger vi hverdagen for forældre med tvillingebørn - et fænomen der er steget kraftigt de senere år, og i 'Vores virkelig store familie' kan du se, hvordan familier med ni børn og mere klarer sig gennem dagen og vejen.

I en anden ny programserie ved navn På dybt vand får udvalgte danskere lov til at udleve deres barndomsdrøm i et intenst praktikophold.

I Ingen kære mor - alene i junglen skal syv overklassepiger, som netop har afsluttet gymnasiet, forsøge at klare sig selv i en urskov på Borneo. Med andre ord; en moderne dannelsesrejse med primitivt fortegn.

Foråret byder desuden på programserierne Dyrenes helte, om en dansk redningstjeneste for dyr og Tendens, der er et journalistisk program, som undersøger aktuelle tendenser og samfundsstrømninger i Danmark.

Og endelig så byder Pelle Hvenegaard også velkommen til det nye boligprogram Herre i eget hus, hvor en håndværker og en designer laver en fuldstændig make-over af et nyt hus hver uge. Og det er alene manden i huset, der får lov til at bestemme indretningen.

Den sene flade
TV 2 har også nyheder til det sene TV-program.

Programmet Toppen af poppen er en ny, kæmpesatsning, hvor en række kendte musikere drager til Mexico for at dyste med hinanden.

Og så byder tre kendte velkommen til Sexologerne - et program, der tager pulsen på og giver gode råd til danskernes sexliv.

Begivenheder
TV 2 er selvfølgelig også med til forårets store begivenheder. Bl.a. en dansk Royal tvillingefødsel og barnedåb, et Kongeligt britisk bryllup, VM i herrehåndbold og tre udgaver af boksesatsningen TV 2 Fight Night.

Endelig vil TV 2 også gøre mere for at udvikle særlige temadage i 2011. Den første bliver torsdag d. 6. januar, hvor kanalen har fokus på krigen i Afghanistan, og i den forbindelse bl.a viser Janus Metz´ roste krigsdokumentar Armadillo.

Gamle kendinge
TV 2 har også valgt at forny en lang række gamle programmer med en ny sæson. Det gælder bl.a. Klamphuggerne, der har fået Ida Wohlert som ny vært.

Hutlihut og Station 2: Politirapporten fortsætter også, ligesom der kommer endnu en sæson Natholdet og Han, hun og haven.

Der kommer også mere Dagens mand, Hvad bruden ikke ved, Operation X, konfrontationsprogrammet Ultimatum, TV 2 Dok, CPH Lufthavnen og mere udforskning af danske subkulturer i Danmark ifølge Bubber.

Live fra Bremen fortsætter selvfølgelig også sammen med Bingo, Banko og Hvem vil være millionær?, Station 2, Hele historien, Alarm 112 og endelig, så vender Årgang 0 også tilbage.

Nye programmer
Den som dræber
Tvillinger
Vores virkelig store familie
Ugen hvor kvinderne byttede mænd
På dybt vand
Ingen kære mor - alene i junglen
Herre i eget hus
Dyrenes helte
Tendens

Den sene flade
Toppen af poppen
Sexologerne

Begivenheder
Tema
Royal tvillingefødsel og barnedåb
Kongeligt britisk bryllup
VM i herrehåndbold
TV 2 Fight Night

Gamle kendinge
Klamphuggerne
Hutlihut
Station 2 Politirapporten
Natholdet
Han, hun og haven
Dagens mand
Hvad bruden ikke ved
Operation X
Ultimatum
TV 2 Dok
CPH Lufthavnen
Danmark ifølge Bubber
Live fra Bremen
Bingo Banko
Hvem vil være millionær?
Station 2
Hele historien
Årgang 0
Alarm 112

I forbindelse med jul og Nytår leverer TVTID.dk et par praktiske print-selv oversigter over programmerne på alle de danske TV-kanaler

Bjarke Hansen/TV 2 Kommunikation