TV 2-vært: Jeg var ikke god nok

Anders Krab_Johansen har selv bedt om at blive fyret som nyhedsvært på 22_Nyhederne.
Efter bare tre måneder på TV 2 Nyhedernes 22-udsendelse insisterer Anders Krab-Johansen selv på at blive fyret fra jobbet.
I starten af året sagde journalist Anders Krab-Johansen farvel til en stilling som nyhedschef på dagbladet Politiken for at blive TV-vært på TV 2 Nyhederne. Men bare tre måneder efter giver han nu op, fordi han ikke selv synes, han har skærmtække.
- Jeg har ikke været god nok, siger Anders Krab-Johansen ligeud til MediaWatch.
Fortsætter som chef på TV 2
Den 1. februar tiltrådte Anders Krab-Johansen kombinationsstillingen på 22-nyhederne som både nyhedsvært og redaktionschef. Men nu forlader han altså den ene del af jobbet, men fortsætter som chef.
- Jeg blev enig med mig selv og min chef om, at det ikke fungerede med mig som vært, siger Anders Krab-Johansen til MediaWatch.
Susanne Nielsen