Er bilbombe hævn på 'South Park'?

16x9

Bilen med bomben var parkeret tæt ved medie_firmaet Viacom, som producerer 'South Park'.

Bilbomben, som søndag blev fundet på Times Square i New York, var måske rettet mod medie-mastodonten Viacom, der står bag produktionen af 'South Park'.

Ifølge avisen The Sun er der muligvis en forbindelse mellem det planlagte bilbombe-angreb på Times Square i New York og det meget omtalte afsnit af 'South Park', hvor profeten Muhammed er afbildet i bjørnekostume.

Den grønne Nissan Pathfinder, der var pakket med brændstof og eksplosive materialer, var nemlig parkeret tæt ved medie-virksomheden Viacom, som producerer animationsserien 'South Park'.

Men ifølge eksperter ville en sprængning af bomben ikke bare have ramt Viacoms kontorbygning, men være gået ud over hundredevis af tilfældige forbipasserende.

Bombeforsøg afværget i sidste øjeblik
Bilbombe-angrebet blev i går afværget i sidste øjeblik, da vietnamveteranen Lance Orten kunne lugte krudt fra bilen, som holdt med motoren kørende, ligesom han så mistænkelig røg stige op ved bagsædet. Han alarmerede straks politi i området, hvorefter en evakuering blev iværksat.

Det pakistanske Taliban hævder at stå bag bombeforsøget, men endnu vides det ikke, om bare er en løs påstand. Et par kvindelige betjente så en cirka 40-årig mand flygte fra stedet, og politet undersøger p.t. videoovervågnings-billeder fra Times Square.

Susanne Nielsen