Se ud som du vil

16x9

Reportageserien følger hverdagen for Jesper Nygart og hans team på et privathospital Premiere: Klinikken (TV3 Puls kl. 21.00)

Premiere: Klinikken (1) (TV3 Puls tirsdag kl. 21.00)

Der er travlhed på Nygart Privathospital. Islandske dr. Otto opererer en mor, hvis bryster næsten er ammet væk. Sygeplejerske Anne Sophie hjælper en bartender, som ikke kan få brysterne store nok.

Og så former Jesper Nygart læber og fjerner rynker, inden han også selv får sig et skud botox af sin egen hustru, Marianne, der på Klinikken gerne omtales som lady of the house.

For nogen handler det om at få indfriet sine meget specifikke mål for drømmekroppen; mens andre bare gerne vil være fri for en enkelt, lille skønhedsskavank. Andre igen elsker deres børn, men er lede og kede af, hvad familieforøgelsen har haft af konsekvenser for staturen. Og så er der dem, der i bund og grund er tilfredse med deres udseende - så det vil de for alt i verden bevare.

På Privathospitalet Nygart behandles de alle.

Noget for alle
TV3 PULS' nye reportageserie følger hverdagen for Jesper Nygart og hans team, når de forskønner alle lige fra den fladbrystede Paradise-babe til familiefaderen, der er træt af at være flov over sin krop i omklædningsrummet.

Ud over at komme helt tæt på Klinikkens mange, vidt forskellige patienter, lige fra de står hjemme foran spejlet og ærgrer sig over synet til glædestårerne ved fjernelse af forbindinger og sting, lærer vi også personalet bag operationsmaskerne at kende.