Eksperter: Det er vanvittig dårlig sagsbehandling

Se 'På røven i Nakskov' på TV 2 Play Torsdagens afsnit af 'På røven i Nakskov' endte med, at Lolland Kommune besluttede, at den 14-årige Angelicas

Se 'På røven i Nakskov' på TV 2 Play

Torsdagens afsnit af 'På røven i Nakskov' endte med, at Lolland Kommune besluttede, at den 14-årige Angelicas søn, Frej, skulle tvangsfjernes og anbringes hos Frejs farmor og farfar.

Afgørelsen tog hårdt på både Angelica og Rikke, som begge overvejede at gå under jorden med Frej for at forhindre kommunen i at gennemføre tvangsfjernelsen.

- Der er ingen, der lytter til os, så hvorfor skal vi overhovedet samarbejde?, lød det fra en grædende Rikke, da hun kørte væk fra mødet i kommunens Børne- og Ungeudvalg sammen med Angelica og dennes ældre søster, Jessica. Se videoklip øverst.

Ekspert i sociale børnesager: Det er rodet og overfladisk
Et af de udtryk, som kommunen gentagne gange anvender om Rikke Larsen, og som bruges i argumentationen for, at Frej og Angelica ikke kan bo hjemme hos Rikke, er, at hun vurderes som værende "ressourcesvag". Et prædikat, Rikke Larsen selv har svært ved at genkende sig selv under:

- Kommunen har jo slet ikke undersøgt mine ressourcer, eller observeret hvordan hverdagen fungerer hjemme hos os, siger Rikke Larsen, der er enlig mor til fire børn og gennem syv år har været ansat som omsorgsmedarbejder på institutionen Kofoedsminde i Nakskov, til TV 2.

Ekspert i sociale børnesager, lektor cand. jur. Bente Adolphsen fra Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, har i store træk gennemgået sagen om Frej (som TV 2 har fået aktindsigt i), og hun mener, at Lolland Kommunes fremgangsmåde er stærkt kritisabel:

- Det er vanvittig dårlig sagsbehandling. Der er ikke lavet en ordentlig problemforståelse eller analyse af Angelicas problemer og ressourcer. Rapporten, som ligger til grund for afgørelsen om anbringelse i en plejefamilie, er rodet og overfladisk, siger Bente Adolphsen og fortsætter.

- Jeg mener, at man fra starten burde have undersøgt, om massiv professionel støtte i Angelicas hjem, der jo også tilfældigvis er Rikkes hjem, kunne have været en løsningsmulighed, konstaterer hun.

For meget negativ fokus på Rikke - det er Angelica, der er mor til Frej
Ifølge Bente Adolphsen har kommunen handlet helt korrekt ved at vurdere, at Angelica har behov for ekstra støtte, når hun skal være mor som 14-årig. Men samtidig har man gjort den fejl at rette for meget negativ fokus på Rikke.

- Det er ikke Rikke, det handler om her, men Angelica, som er mor til Frej. Rikke er "bare" en ekstra ressourcemulighed, som skal undersøges. Hun skal ikke fungere som "plejemor", som det står skrevet i en af rapporterne, men som en mulig supplerende omsorgsperson for Angelica og Frej, lyder det fra Bente Adolphsen, der får opbakning af en anden socialfaglig ekspert.

- Loven lægger op til, at man skal belyse både ressourcer og problemer. Men i denne sag er der mest fokus på problemerne hos Rikke. Man kunne godt have gjort mere for at afdække hendes ressourcer, og derfor er sagsbehandlingen juridisk set problematisk, siger Idamarie Leth Svendsen, der er lektor på Professionshøjskolen Metropol, til TV 2.

Idamarie Leth Svendsen understreger dog samtidig, at det er meget svært for hende at udtale sig om og være "bagklog" på en sag, som hun ikke kender til bunds, og som er kompleks.

Svært at rette op på dårlig sagsbehandling
En af de elementer i sagen om Frej, som har rystet Bente Adolphsen mest - ud fra hendes store erfaring med sociale børnesager - er, at man fra kommunens side ikke har vist større forståelse over for den følelsesmæssigt belastende situation, som både mor og mormor har befundet sig i.

- Der står gentagne gange i kommunens rapporter og referater, at Angelica er stresset og ikke har tilstrækkelig øjenkontakt med Frej. Men hverken kommunen, eller senere psykologen, har tilsyneladende forholdt sig til, hvor meget af Angelicas stress, der i virkeligheden hidrører fra afmagt over bl.a. at være anbragt i en plejefamilie, hvor hun ikke trives, siger Bente Adolphsen, som dog ikke mener, at Frej-sagen er enestående.

- Denne sag er et trist, men desværre ikke sjældent eksempel på, at når sagsbehandlingen er dårlig, er det næsten ikke til at få rettet op. Det er frygteligt alvorligt i en børnesag, for det er næsten umuligt at få genskabt det afsæt, der er en forudsætning for, at mor og barn kan få en god relation, siger hun og tilføjer.

- Og når sagsbehandlingen er så dårlig, er det store problem jo, at man ikke kan være sikker på, at afgørelsen i sidste ende er den rigtige, slutter hun.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra Lolland Kommune, som af princip ikke udtaler sig om enkeltsager.

Få overblikket over hele sagsforløbet - dag for dag - i tidslinjen over Frej-sagen her.

Fik du ikke set torsdagens andet afsnit af 'På røven i Nakskov', kan du se det lige nu på TV 2 Play

Fakta om sociale forhold på Lolland

Lolland har den største underklasse i Danmark:
25,9 % af indbyggerne i Lolland kommune tilhører underklassen. Det er landets højeste andel.

Lolland har landets laveste indkomster:
Indbyggerne på Lolland har en gennemsnitlig indkomst på knap 204.000 kr., hvilket er landets laveste. Til sammenligning har Gentoftes indbyggere en gennemsnitlig indkomst på knap 392.000 kr.

Mange unge uden uddannelse:
Hver fjerde (24,8 %) af de unge i Lolland kommune har hverken en uddannelse udover folkeskolen eller er i gang med en.

Folk uden job flytter til Lolland:
Kun ca. 56 pct. af alle, der flyttede til kommunen i perioden 2009-2011 er i beskæftigelse. 20 pct. af det samlede antal tilflyttere til Lolland var førtidspensionister, hvilket er 15 pct. point højere end landsgennemsnittet.

Lolland ligger i top mht. antal indbyggere på kontanthjælp:
Målt i forhold til befolkningen i alderen 16-64 år er der flest kontanthjælpsmodtagere i Ishøj, Lolland, Albertslund og Brøndby, hvor andelene i alle fire kommuner er mere end 7,0 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)