Sådan ser "vennernes børn" ud i dag

16x9

Afhængigt af hvor langt din hukommelse rækker om tv-serien 'Venner', så kan du måske huske, at Rachel Green (spillet af Jennifer Aniston, red.) føder

Afhængigt af hvor langt din hukommelse rækker om tv-serien 'Venner', så kan du måske huske, at Rachel Green (spillet af Jennifer Aniston, red.) føder en lille pige i sæson otte. En pige, som hun får sammen med Ross Geller spillet af David Schwimmer. 

Babyen Emma Geller-Green blev spillet af tvillingerne Noelle og Cali Sheldon - og som det fremgår af billedet nedenfor, er det efterhånden en del år siden, at sæson otte af den populære sitcom blev indspillet. De to piger er siden trådt ind i teenageårene og har rundet de 13 år.

Efter deres "lille" rolle i 'Venner', har Sheldon-søstrene også været med i andre produktioner. I 2013 dukkede Noelle op i kortfilmen 'Maxwell', mens begge tvillinger medvirkede i kortfilmen 'Agorable' året før.

Men..... Havde Ross ikke også en søn, der hed Ben? Jo, det havde han nemlig – og drengen er i mellemtiden blevet voksen. Cole Sprouse er i dag 22 år og har i øvrigt også en enægget tvilling ved navn Dylan. Og de har også begge medvirket i flere film - blandt andet 'Big Daddy' med Adam Sandler og i deres egen tv-serie på Disney Channel 'Zack og Codys Søde Hotelliv'.

Tv-serien 'Venner' (aka 'Friends', red.) blev første gang sendt i USA i efteråret 1994, mens sidste af 236 afsnit fordelt over 10 sæsoner løb over skærmen på NBC i 2004. Det blev en af de mest succesrige sitcom-serier nogensinde, og de seks hovedskuespillere blev angiveligt betalt i omegnen af én million dollars per afsnit i slutningen af produktionen.

Siden kult-serien om vennerne fra Manhatten i New York stoppede, er den dog blevet genudsendt adskillige gange. Og den kører faktisk fortsat på TV 2 ZULU, hvor man også i aften kan nyde et par afsnit, hvis man skulle have lyst.    

Sheldon-søstrene. Billedet til højre er fra efteråret sidste år godt 12 år efter, at de delte rollen som babyen Emma i Venner. 

Cole Sprouse. Til venstre som barn, hvor han medvirkede i tv-serien Venner som Ross' søn Ben. Til højre, som han ser ud i dag. Foto: Scanpix/Twitter