Se klippet: Nu fortæller Sofie Gråbøl om kræftsygdom

Onsdag d. 11.

Onsdag d. 11. februar fortæller Sofie Gråbøl for første gang om sin kræftsygdom i et længere interview i 'Talkshowet Meyerheim' på TV 2 CHARLIE.

I julen 2012 blev skuespillerinden Sofie Gråbøl ramt af brystkræft - en sygdom, hun troede ville betyde, at hun aldrig ville kunne arbejde igen. Hun trak sig fuldstændig fra rampelyset, og først et år senere fandt offentligheden ud af, at hun havde været syg, da hun deltog i en Knæk Cancer-kampagne. 

Efter et hårdt kemoforløb blev hun erklæret rask, og til trods for hendes tanker om, at hun aldrig skulle optræde igen, kæmpede hun sig tilbage til de skrå brædder i London. 

Onsdag d. 11. februar kl. 20.50 gæster hun 'Talkshowet Meyerheim', hvor hun blandt andet fortæller, hvordan hun reagerede, da hun fik beskeden om, at hun havde kræft. 

- Jeg var meget chokeret, men i virkeligheden så chokeret, at jeg ikke engang var klar over, hvor chokeret jeg var. Det føltes som sådan et bombenedslag. Det føltes som at blive slynget ud i rummet, væk fra hele min virkelighed. Den faste grund under fødderne, der pludselig forsvinder, fortæller hun blandt andet. 

Hun forklarer også, hvordan hun havde problemer med at sove og kæmpede med et frygteligt tankemylder. 

Du kan se klippet fra 'Talkshowet Meyerheim' oven for og se hele interviewet på TV 2 CHARLIE kl. 20.50 d. 11. februar.