Millionær-bommert: Nyrup kan ikke svare på spørgsmål om politik

Danmarks tidligere statsminister var til overraskende lidt hjælp i 'Hvem vil være millionær', da Preben Kristensen brugte ham som livline til et polit

Se 'Hvem vil være millionær' GRATIS på TV 2 PLAY her

Man skulle tro, at en tidligere statsminister var guld værd som livline, når man sidder i 'Hvem vil være millionær' og har svært ved at svare på et politisk spørgsmål, men det var bestemt ikke tilfældet da skuespillerne Preben Kristensen og Kenneth M. Christensen gæstede programmet mandag.

Læs også: De dummede sig mest i 'Hvem vil være millionær'

"En statsminister ved sådan noget"
De to mænd, der for øjeblikket spiller sammen i forestillingen 'Beauty and the Beast' kom til kort, da de fik spørgsmålet 'Hvad er Liberal Alliances partibogstav' til en værdi af 50.000 kroner. Og efter lidt tænketid besluttede Preben Kristensens sig for at ringe til sin ven og livline Poul Nyrup Rasmussen.

- Vi ringer til Poul Nyrup Rasmussen, han ved sådan noget, han har trods alt været statsminister, fastslår den 61-årige skuespiller.

Læs også: Her vinderne brd. Madsen millionen igen

LA er ingen mulighed
Men den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har efter alt at dømme ikke sat sig specielt godt ind i Liberal Alliance, i hvert fald går det galt, da han skal svare.

- Jeg ville umiddelbart gætte på, at det var LA, men det indgår ikke i spørgsmålet?, siger Poul Nyrup Rasmussen, der kun kan vælge imellem 'L, I, R og E'. Den tidligere statsminister kommer ikke frem til et svar og efterlader Kenneth M. Christensen og Preben Kristensen måbende tilbage.

- Nu stemmer jeg helt anderledes næste gang, siger en Preben Kristensen grinende i bar chok over, at Nyrup ikke var til nogen hjælp.

Læs også: Millionær-vindere: Det bruger de pengene på

Samuelsen: Han må tage eksamen om
Hos Liberal Alliance griner man af Nyrups manglende viden om partiets bogstav.

- Han må overveje at tage sin samfundseksamen igen, siger Anders Samuelsen med et skævt smil og tilføjer drilsk:

- Men det har han jo også god tid til, han er jo allerede blevet dumpet af vælgerne.

Hvad skuespillerduoen ender med at svare på 50.000 kroners-spørgsmålet, kan du se i klippet ovenfor.