Wafande: Kærligheden voksede under Toppen af poppen

16x9
Barbara imponerede søndagens hovedperson Wafande. Foto: t

Wafande og Barbara Moleko har kendt hinanden lige siden skoletiden, og derfor har de fulgt hinandens karrierer, men nu er de kommet endnu tættere på h

Se ’Toppen af poppen’ på TV 2 PLAY

Både Barbara Moleko og Wafande er afsat til anden side, når det gælder privatlivet, men rent musikalsk er de to venner klar til et partnerskab efter at have brugt en uges tid sammen under ’Toppen af poppen’.

- Vi kender hinanden fra skoletiden, og jeg har længe haft lyst til at lave noget rent musikalsk med Barbara. Og energien og kærligheden til hinanden er bare vokset på Bornholm. Vi er kommet tættere ind på livet af hinanden, siger Wafande til tv2.dk.

Læs også: Toppen af poppen: Hør alle Wafande-sangene igen

- Vi har efterhånden kendt hinanden i ret lang tid, og vi har altid godt kunnet lide hinanden. Og det her program har ligesom givet et åndehul til at dykke ned i hinanden og finde hinanden på et lidt dybere plan end blot det kollegiale, siger Barbara.

Hun fik meget ros af Wafande for sin version af hans ’Lang vej hjem’.

Læs også: Hør Barbara Moleko synge 'Lang vej hjem'

I det hele taget har Wafande ikke andet end store ord til overs for sin kollega.

- Hun er bare en af de fedeste artister i Danmark, synes jeg. Hun er den soulmama, som Danmark har trængt til. Hun er virkelig stærk, og jeg tror, hun kommer til at vippe nogle folk af pinden, siger han.

Læs også: Klubien om Toppen af poppen: Smukke Barbara var noget særligt

Barbara har svar på tiltale, når det gælder roser.

- Wafande har nogle værdier, som jeg virkelig sætter pris på. Han er så konge dygtig, og så er han så let at være sammen med. Jeg ville ikke have det fjerneste imod at bruge en måned med ham i en bandbus. Han er en stor inspirationskilde, siger Moleko.

De to sangere har dog begge haft en travl sommer med koncerter og festivaler, så derfor er der endnu ikke kommet noget konkret i stand. Men det er blot et spørgsmål om tid, slår de begge fast.

Læs også: Toppen af poppen: Hør alle Klubien-sangene igen

I næste uges 'Toppen af poppen' kan du få en forsmag på, hvordan det lyder, når de to optræder sammen. Her går de nemlig sammen om en sang med Tøsedrengene i anledning af Anne Dorte Michelsens dag.

Lyt til Wafande-sangene igen på din egen foretrukne musiktjeneste