Wafande: Det har Toppen af poppen gjort ved mig

Reggaesangeren ser det som en stor ære at være sammen med ’et par store legender’ i ’Toppen af poppen’, og han har fået masser af inspiration.

Se ’Toppen af poppen’ på TV 2 PLAY

Søndag aften var det Wafandes tur til at være midtpunkt i fjerde sæson af ’Toppen af poppen’.

Den 31-årige sanger fortalte sin historie om, hvordan det var at vokse op i Frankrig og vælge familien frem for en lovende basketball-karriere for efterfølgende at blive smidt ud hjemmefra af sin far, fordi han ikke ville være muslim.

Læs også: Krebs: Wafandes historie var hele Toppen af poppen værd

Den helt store oplevelse var dog at høre, hvordan Jørgen Klubien, Barbara Moleko, Rasmus Walter, Clemens, Poul Krebs og Anne Dorte Michelsen fortolkede Wafandes festlige og livlige sange på hver deres måde.

Læs også: Toppen af poppen: Hør alle Wafande-sangene igen

Det var også noget, der gjorde indtryk på den næsten to meget høje sanger. Det fortalte han, da han søndag aften efter programmet chattede med læserne på tv2.dk.

Hør Wafandes version af Klubiens 'Regndans' fra første program i klippet i toppen af artiklen her.

Her ville Anette gerne vide, om det ikke er svært, når de andre ændrer Wafandes værker.

- Nej, egentligt ikke, nærmere spændende og lærerigt! Jeg har jo på samme måde været med til at ændre de andres sange, og vi har alle stor respekt for hinanden, så det har faktisk kun været en fornøjelse, svarede sangeren.

Læs også: Wafande: Kærligheden voksede under Toppen af poppen

Her fortalte han også, hvad det bedste var ved at være med i ’Toppen af poppen’.

- Nok at møde nogle super fede mennesker og fortolke hinandens værker. Det er noget, jeg aldrig havde troet, jeg skulle få lov til. Der er jo et par legender imellem de deltagende! Det har været en stor ære for mig, svarede han klart.

Læs også: Klubien afslører: Måske ny single fra Danseorkesteret

Og netop det gode selskab har været med til at sætte skub i en masse, fortalte Wafande læseren Klara, som gerne ville vide, om han havde fået nye ideer til nye sange under ’Toppen af poppen’.

- Ja, det har jeg helt sikkert, og dem skal i nok komme til at høre på et senere tidspunkt. Det har været mega inspirerende!

Lyt til Wafande-sangene igen på din egen foretrukne musiktjeneste