Prins Henrik: Alt ved mig var forkert

I et ærligt interview forklarer prinsgemalen, hvordan hans popularitet hos danskerne forsvandt fra den ene dag til den anden og at alt fra hans slips,

Du kan se eller gense hele programmet om Prins Henrik lige nu på TV 2 Play

Danskerne var vilde med kronprinsesse Margrethes høje og mørke kæreste, grev Henrik af Monpezat, som hun introducerede for folket i 1966.

Parret mødte stor opbakning, men begejstringen for den flamboyante prins sluttede temmelig brat, cirka seks måneder efter at dronningen og prins Henrik blev gift i sommeren 1967. For så var der pludselig meget galt med prinsens væremåde og livsførelse, det fortæller prins Henrik i programserien  ''Prins Henrik 80 år – når skæbnen forpligter' på TV 2.

Mit slips, mit hår, min måde at spise på - alt var forkert.
- Jeg var accepteret med stor, stor begejstring, men efter seks måneder var alt forkert. Selv mine slips var forkerte, mit hår var forkert, min måde at spise på, min måde at tale på selvfølgelig. Alt var forkert. Alt hvad jeg gjorde, var forkert, siger prinsgemalen.

Prinsen tager selv ansvaret for sprogproblemer
I programserien, der blev sendes d. 4. og 11.  juni på TV 2, ser prinsgemalen, hans familie og venner tilbage på hans liv og tegner et portræt af den snart 80-årige prinsgemal. Og et af de emner, der har fyldt meget i prins Henriks liv, er danskernes kritik af hans evne til at kunne sproget - et problem prinsgemalen selv tager ansvaret for i programmet.

"Ingen danskere talte dansk til mig de første år"
Men her forklarer han også, at der faktisk ikke blev talt dansk til ham de første mange år, han opholdt sig i Danmark.

- Jeg så ikke den fare i ikke at tale dansk hurtigt, fordi alle omkring mig, for at være venlige, talte engelsk til mig, siger han og tilføjer:

- Der er ingen danskere, der talte dansk til mig de første to-tre år, og jeg vurderede ikke, hvor alvorligt det var at være flydende på dansk, og det var en stor fejl, og det var min fejl.

I programmet fortæller dronning Margrethe også, at hun blev forfærdelig ked af den kritik, der pludselig væltede ned over hendes husbond, og at ingen af dem var forberedt på det.

Du kan se interviewet, hvor prins Henrik og dronning Margrethe fortæller om deres oplevelse af kritikken ovenfor.