Stor oversigt: Grand Prix-giganterne er væltet af tronen

16x9
Katrina and the Waves, Johnny Logan og Corinne Hermés Foto: Polfoto/Youtube-screendump

Ingen af de store Grand Prix-nationer som Irland, Storbritannien og Frankrig har vundet 'Eurovision Song Contest' i dette årtusind.

Der var engang, hvor 'Eurovision Song Contest' nærmest var synonym med Irland og Storbritannien. Irland har som det eneste land vundet den europæiske sangdyst syv gange - bl.a. to gange med storcharmøren Johnny Logan ved mikrofonen og senere tre år i træk fra 1992-1994.

Storbritannien har vundet fem gange og er samtidig indehaver af rekorden for andenpladser - hele 15 gange er briterne blevet nummer to. Se interaktiv oversigt ovenfor.

Også Frankrig, Luxemborg og Sverige er blandt de store grand prix-lande, som er løbet af med sejren fem gange, mens Holland følger lige efter med fire sejre bag sig - den seneste i 1975.

LÆS OGSÅ: Grand Prix: Her er de stærkeste alliancer

Men ingen af de tidligere så store grand prix-nationer har snuppet sejrstrofæet siden 1997 - lige bortset fra Sverige, som vandt med sangen "Euphoria" i 2012.  For Frankrigs vedkommende skal vi endda helt tilbage til 1977 for at finde den seneste sejr.

Mylius: Storbritannien er faldet meget af på den
For Storbritannien er udviklingen for alvor gået skævt i det nye årtusind. Nedturen kulminerede i 2008, hvor det britiske sangbidrag endte på sidstepladsen med bare 14 points, og BBC-kommentator Terry Wogan valgte at drage konsekvensen og tage sit gode tøj og gå efter 35 år.

Ifølge grand prix-ekspert Jørgen de Mylius er der flere grunde til, at det i dén grad er gået ned ad bakke for vores britiske naboer.

- Det begyndte at gå galt, da alle de østeuropæiske lande kom på banen med en helt ny og spektakulær måde at optræde på. Med flotte kostumer, sjove optrin og masser af drama. Så set i forhold til den lidt for velkendte, angelsaksiske sangtradition fremstår de nye østlande mere spændende og lokkende, siger Jørgen de Mylius og fortsætter.

- Samtidig er Storbritannien faldet meget af på den og er stagneret. De satser ikke på samme måde på at levere noget nyt og originalt, mener han.

Ukendte begyndersolister på scenen
En anden forklaring på briternes tilbagegang er, ifølge Jørgen de Mylius, at man gennem de senere år har valgt nogle nye og uprøvede solister som repræsentanter ved grand prix'et.

LÆS OGSÅ: Top 5: Her er Danmarks bedste Grand Prix-venner

- I mange år har der været en række ukendte begyndersolister på scenen, hvor det tidligere var stjerner som Cliff Richards, The Shadows og Olivia Newton John, som stillede op, siger den 68-årige grand prix-ekspert og tilføjer.

- I 2012 og 2013 har briterne dog forsøgt sig med nogle særdeles gammelkendte navne som Engelbert Humperdinck og Bonnie Tyler, og det har omvendt heller ikke været nogen succes, forklarer Jørgen de Mylius, som i øvrigt lige har udgivet bogen "”Alle tiders melodi grand prix – Eurovision Song Contest 1956-2013”, hvori han bl.a. kommer ind på de gamle grand prix-nationers krise.

"Sangene er simpelthen bare ikke gode nok"
Grand prix-forsker ved Københavns Universitet Annemette Kirkegaard har en anden og noget mere simpel forklaring på, hvorfor det er gået tilbage for bl.a. Storbritannien og Irland siden 1990'erne.

- Når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke huske nogen af de irske eller britiske grand prix-sange fra de senere år. De har ikke været markante eller fængende nok, sådan som en vindersang skal være. Den seneste, jeg kan huske, er Katrina and the Waves og deres "Love Shine a light" fra 1997. Så det handler nok om, at sangene simpelthen bare ikke er gode nok længere, lyder det fra Annemette Kirkegaard, der mener, at en anden grund kan være, at de gamle, engelsksprogede nationer har mistet deres særstatus.

LÆS OGSÅ: Udenlandsk ekspert: Basim er en ren befrielse!

- Tidligere havde Irland og Storbritannien monopol på at synge på engelsk, sammen med Malta, der også har engelsk som hovedsprog, og som har klaret sig godt i grand prix-sammenhæng. Men i 1999 blev reglerne ændret til, at man ikke længere behøvede at optræde på sit modersmål, og dermed er mange andre lande kommet ind i konkurrencen, konkluderer hun.

Klarer sig dårligt trods kæmpefordel
Grand prix-giganternes gevaldige nedtur skal samtidig ses på baggrund af, at de fem store lande Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien automatisk er sikret en plads i Eurovisions-finalen. Sådan har det været lige siden år 2000 - Italien dog først fra 2010. Det skyldes, at disse lande betaler en stor del af grand prix-gildet.

- Man kan sige, at de store lande klarer sig signifikant dårligt på trods af den kæmpestore fordel, de har ved at gå direkte videre til finalen, lyder det utvetydigt fra Annemette Kirkegaard, der bakkes op af Jørgen de Mylius.

LÆS OGSÅ: Se alle Grand Prix-finalisterne: De gik videre

- Hvis man tænker nærmere over det, er det faktisk dybt mærkeligt, at nogle lande kan betale sig fra at komme i finalen. I en hver anden konkurrence ville man da ikke acceptere de forhold. Det er ren gakgak, og det er underligt, at det ikke er blevet taget op igen, siger Jørgen de Mylius, som dog er sikker på, at udviklingen vil vende for de store grand prix-nationer.

- Jeg er ret overbevist om, at de snart vil få comeback og vende tilbage i toppen af feltet igen. Det sker, når begejstringen over de nye deltagerlande er aftaget lidt og har fundet et naturligt leje, slutter han.

Tabellen øverst er en oversigt over de mest vindende grand prix-lande fra 1956-2013. Ud for hvert land er det markeret, hvilke placeringer det har fået og hvornår. 1., 2. og 3. pladserne er særligt fremhævet.

Husk, du kan følge Melodi Grand Prix her på tv2.dk, hvor vi live-opdaterer fra den store finale lørdag, og hvor du ligeledes vil kunne følge festen fra de københavnske gader, når vi sender direkte under hele aftenen.