Beverly-stjerne bekræfter: Vi hadede hinanden som pesten

16x9
Jennie Garth og Shannen Doherty Foto: Alloverpress

Jennie Garth åbner taler ud i en ny bog, hvor hun beskriver, hvordan hun og kollegaen Shannen Doherty forpestede hinandens tilværelse på optagelserne

Den superpopulære ungdomstv-serie 'Beverly Hills 90210' handlede om kærlighed, intriger, venskab og uvenskab imellem en flok teenagere, der alle tilhørte det mondæne postnummer 90210.

"Vi endte som bitre rivaler"
Og bag kulisserne gjorde nogenlunde de samme teenagetemaer sig gældende - i hvert fald for de to skuespillerinder Jennie Garth og Shannen Doherty, der spillede 'Kelly og Brenda'. I årevis har rygterne svirret, om hvordan de to stjerner hadede hinanden som pesten, og i sin nye bog 'Deep Thoughts from a Hollywood Blonde' taler Jennie Garth nu ud om det fjendtlige forhold.

"Brenda og Kelly begyndte som bedste venner, men endte med at være bitre rivaler, og det samme gjorde Shannen og jeg, i hvert fald noget af den tid vi arbejdere sammen", skriver hun ifølge EOnline i bogen.

LÆS OGSÅ: Derfor gider unge stadig se Beverly Hillls

Til Eonline beskriver hun forholdet således:

"Der var tider, hvor vi elskede hinanden og tider, hvor vi ville kradse hinandens øjne ud."

Lavede ondskabsfulde drillerier
De to kvinder blev engang så rasende på hinanden, at de måtte adskilles af deres to kollegaer:

"Vi skød en scene og Shannen blev ved med at tage fat i kanten af min kjole og forsøge at daske mig på låret - alt sammen for at få mig til at reagerer og afbryde skuespillet. Til sidst trak hun min nederdel op, så alle på settet kunne se min bare røv, så gik jeg amok og råbte noget i affekt: 'Ok, kælling. Vi tager den her udenfor'", skriver Garth i bogen.

LÆS OGSÅ: Beverly Hills-stjerner spiller sammen i ny serie

Perry og Priestley måtte adskille pigerne
Ifølge skuespillerinden blev skænderiet så voldsomt, at seriens to kønne drenge Luke Perry og Jason Priestley måtte komme og skille dem ad.

De ondskabsfulde drillerier og voldsomme skænderier blev dog lagt på hylden, ikke mindst fordi Shannen pludselig valgte at trække sig fra serien. Men i dag er de to kvinder faktisk blevet ganske gode venner, fortæller 41-årige Jennie Garth.

"(...) vi var begge meget stærke, selvstændige kvinder, så vi slog os ofte på hinanden. Nu, som voksne kvinder, kommer vi rigtig godt ud af det sammen."

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvor godt kender du Beverly Hills?