Sofie Gråbøl i audiens hos Dronningen

16x9

Sofie Gråbøl er blevet hædret med et ridderkors for sin præstation som Sarah Lund i 'Forbrydelsen'

Det er ikke kun i det britiske kongehus, at man er vilde med 'Forbrydelsen' og Sarah Lund.

Skuespilleren Sofie Gråbøl har nemlig her til formiddag været i audiens hos dronning Margrethe og fået overrakt Ridderkorset for bl.a. sin præstation i den populære DR-dramaserie.

Også hæder til øvrige 'Forbrydelsen'-skuespillere
Også en række andre skuespillere, som har medvirket i 'Forbrydelsen', er blevet hædret med Ridderkorset. Deriblandt Søren Sætter-Lassen, som for øjeblikket er sygemeldt, efter at han fik en stor dekoration fra forestillingen "Lulu" ned over sig. Han er blevet tildelt den særligt fine kommandør-grad.

Morten Suurballe, som har medvirket i alle tre sæsoner af 'Forbrydelsen', har ligeledes fået ridderkorset og kan nu kalde sig ridder af 1. grad. Denne orden er også tildelt Helle Fagralid, som netop har medvirket i tredje sæson af 'Forbrydelsen'. Alle de nævnte skuespillere er dog samtidig tilknyttet Det kgl. Teater.

Susanne Nielsen, suni@tv2.dk