'Dollars'-stjerner vil genoplive serien

16x9
16x9

Efter succesen med at genoplive 'Dallas', fortjener 'Dollars' også et comeback. Det mener flere af seriens stjerner

"Alexis" pønser på et comeback: Skuespiller Joan Collins vil meget gerne genoplive glansrollen som den intrigante diva fra 80'ernes soapserie 'Dollars'.

Det fortæller hun i et interview med amerikanske Tv Guide.

Inspireret af succesen, som TNT har haft med at genoplive 80'er serien 'Dallas' og lave den i en ny version, mener den 79-årige stjerne, at man gør gøre det samme med 'Dollars' - også kendt som 'Dynasty'. Og hun er ikke alene.

Collins hævder at hun også har talt med 'Dollars'-kollegerne Pamela Sue Martin, Jack Coleman og Jeff Colby om det, og at de alle drømmer om at genoplive den gamle serie.

"Vi ville være ivrige efter at gøre det. Bare se, hvor godt det er gået med 'Dallas'," siger hun til Tv Guide.

Endnu er der ikke offentliggjort nogle konkrete planer om en remake, men 'Dynasty'-fans diskuterer ivrigt mulighederne på 80'er-klassikerens Facebook-side.

Den nye version af 'Dallas' er blevet en international succes og sendes herhjemme på Kanal5.

Alice Petersen (alpe@tv2.dk)