| kommentarer () | Skriv kommentar
TV 2s filmhold kom med helt om bag tæppet i optagelsesprøven til Specialenheden SSR i den nye dokumentar 'Aspiranterne'
Specialenheden SSR har lukket dørene op til en ellers hemmelig verden, så seerne kan få et unikt indblik i aspiranternes kamp for at komme igennem den krævende optagelsesprøve.
Kun meget få detaljer om prøven er offentligt kendte, og TV 2 har uhindret kunnet filme alt i hele optagelsesprøven. Eneste undtagelse er nogle elementer i stresstesten.
"Årsagen til, at vi ikke måtte filme hele stresstesten, er, at SSR gerne vil lade enkelte øvelser være hemmelige, så de næste års aspiranter ikke kan forberede sig på øvelserne. Pointen med stresstesten er netop, at aspiranterne ikke ved, hvad der skal ske, eller hvor længe øvelserne varer, og derfor imødekom vi ønsket fra SSR om at undlade at filme denne del", fortæller tilrettelægger Nils Bomann til tvtid.
Se 'Aspiranterne' hver mandag kl. 22.30 på TV 2
Dorthe Andersen (doan@tv2.dk)
