Se det nye, hårde 'Live fra Bremen'-hold

16x9

Lars Hjortshøj er tilbage i 'Live fra Bremen' sammen med en ny hårdkogt stil

Snart vender 'Live fra Bremen' tilbage med et nyt hold af erfarne kræfter og en enkelt debutant.

I 2012 kommer det faste hold i 'Live fra Bremen' til at bestå af Brian Lykke, Anne Sophie Espersen, Thomas Warberg og Jacob Wilson, der alle var med i den seneste sæson.

Efter et par sæsoners pause vender Lars Hjortshøj igen tilbage til det populære sketchshow.

26-årig debutant
Endeligt får den lille faste gruppe selskab af en helt ny 'Live fra Bremen'-debutant: Skuespiller Filippa Suensson.

Hun er 26 år og blev uddannet skuespiller sidste sommer. Suensson har mest lavet teater og er et ubeskrevet blad i tv-sammenhæng.

"Det bliver vildt sjovt, jeg glæder mig rigtigt meget," siger den unge skuespiller, der kom fast med på holdet efter kun to prøver med Lars Hjortshøj og Brian Lykke.

Det nye hold har netop mødtes for at optage den traditionelle 'Live fra Bremen'-trailer. Og som billederne her afslører, er der tilsyneladende gået Glam Rock i hele projektet.

Se flere billeder fra trailer-optagelserne i galleriet øverst til højre.

Som altid vil der være en lang række kendte gæsteværter. I første program får Niels Olsen æren.

Den nye sæson af 'Live fra Bremen' får premiere fredag d. 7. september kl. 21.20 på TV 2

Alice petersen (alpe@tv2.dk)