Onsdag d. 18 juli 2012

Breinholt lover stramt skitøj til OL

Anders Breinholt lover, at seerne vil komme til at opleve ham i "kropsnært skitøj" sammen med Flemming Toft ved OL

Selv om der er tale om et sommer-OL, er 'Natholdet'-vært Anders Breinholt ikke bleg for at give seerne et noget utraditionelt løfte, før han drager af sted mod OL i London i næste uge.

Breinholt garanterer nemlig, at han medbringer to kropsnære skidragter, som han selv og den legendariske sportsvært Flemming Toft senest bar under vinter-OL i Vancouver for et par år siden. Og nu skal de to genforenes i London.

"Jeg har taget skidragterne med, og jeg regner med, at Flemming og jeg får brug for dem, da jeg kan forstå, at miljøet for sådanne ting er ret stort i London," siger Anders Breinholt i et af sine opvarmnings-spots for 'Natholdet OL-edition' (se videoklip øverst på siden).

'Natholdet OL-edition' sendes tre gange dagligt under hele OL - første udgave kan ses fredag d. 27. juli kl. 20.50 på TV 2

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)

Luk