
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
Julie Zangenberg og Kristen Stewart startede deres karriere med samme film. Se her, hvilke andre danske stjerner, der har et alterego i USA
Mange af de danske film og tv-stjerner har et alterego i USA, hvor den amerikanske udgave af filmen, tv-serien eller showet har en anden person i den rolle, som vi kender en dansk skuespiller eller tv-personlighed for.
Og af og til kan det være svært at forestille sig, hvordan de to personer kan udfylde den samme rolle - på den måde kan en film eller en tv-serie få et helt andet udtryk, når hovedpersonerne ændres. Her har vi samlet nogle af de danske og amerikanske skuespillere og tv-personligheder, der optræder i de samme roller.
Twilight-stjerne var amerikansk "Klatretøs"
De fleste ville måske ikke se på Julie Zangenberg og så tænke på, at Kristen Stewart, som er blevet verdenskendt for sin rolle som Bella i Twilight-filmene, har gået i Zangenbergs fodspor. Men de to skuespillerinder har faktisk en barndomsrolle til fælles, og her var danske Julie Zangenberg først.
Zangenberg som klatretøsenHun fik nemlig sit gennembrud, da hun spillede rollen som Ida i børnefilmen 'Klatretøsen' i 2002. To år efter fik den to år yngre Kristen Stewart rollen i den amerikanske remake af filmen ved navn 'Catch that Kid', og hun gik altså i Zangenbergs fodspor.
Ewan McGregor i Coster-Waldaus fodspor
I den succesfulde danske gyserfilm 'Nattevagten' af Ole Bornedal fik Nikolaj Coster-Waldau sit gennembrud som 24-årig. Tre år efter blev filmen lavet i en amerikansk version, og her var det Ewan McGregor, der spillede rollen som hovedpersonen Martin.
Selvom rollelisten var stjernespækket, så blev 'Nattevagten' med den amerikanske titel 'Nightwatch' ikke nær så stor en succes i USA, som den danske version havde været her hjemme.
Nikolaj Coster-Waldau i 'Nattevagten'Den amerikanske Sarah Lund
Det er dog ikke kun i filmens verden, at det store udland følger i fodsporene på vores danske stjerner. Tv-serien 'Forbrydelsen' er ikke bare blevet et kæmpe hit i Danmark, den er også både blevet vist på dansk i en række lande og er blevet produceret i en amerikansk version.
Her er det Mireille Enos, der spiller den amerikanske Sarah Lund - eller Sarah Linden, som amerikanerne har døbt hende. Forud for rollen som Sarah i 'The Killing' bedyrede Mireille Enos, at hun var meget nervøs over at skulle udfylde Sofie Gråbøls "sweater", for hun var fuld af beundring overfor den danske skuespillerinde i rollen.
Mireille Enos er den amerikanske Sarah LundUdover 'Forbrydelsen', så har amerikanske tv-stationer også købt rettighederne til både 'Borgen' og 'Den som dræber', så der er også amerikanske versioner på vej af disse serier.
Cowell er den amerikanske Blachman
Når det kommer til store underholdningsshows, så må vi se os slået af både amerikanerne og englænderne. De var nemlig først med en række af de store underholdningsshows, som fredag og lørdag trækker million-seertal her hjemme.
Blandt disse er for eksempel 'X Factor', som blev skabt af Simon Cowell i England i 2004. Cowell sad også selv ved dommerbordet indtil 2010, hvor han besluttede sig for at lave en amerikansk version af programmet. Så nu sidder han ved dommerbordet i USA.
Selvom Thomas Blachman ikke er skaberen af 'X Factor', så er han nok for mange mennesker indbegrebet af programmet her hjemme. Og han er da også mindst lige så fri i sine kommentarer, som man har set det hos Simon Cowell.
Simon Cowell og Thomas Blachmann er indbegrebet af 'X Factor'L.O.C. og Aqua-Lene i både USA og England
Selvom 'Voice' egentlig stammer fra Holland, så er de mest kendte coaches nok dem, man ser i USA og i England. Her er det nemlig Christina Aguilera, Cee Lo Green, Adam Levine og Blake Shelton, der finder den største stemme i USA. Mens will.i.am, Jessie J, Tom Jones og Danny O'Donoghue står for udvælgelsen i England.
Her hjemme var det i programmets første sæson L.O.C., Lene Nystrøm, Sharin Foo og Steen Jørgensen, der sad med stoleryggen til og lyttede sig frem til de største stemmer. Anden sæson kommer på skærmen til efteråret.
Cee Lo Green er USAs pendant til L.O.C. i 'Voice''Vild med dans' verden over
Et af de mest populære tv-koncepter her hjemme er 'Vild med dans', som startede i England under navnet 'Strictly come dancing'. Det bliver stadig produceret i både England og USA, hvor det begge steder har stor succes.
Her hjemme danner Claus Elming og Christian Schaumburg-Müller værtspar. I den britiske version af programmet er det Bruce Forsyth and Tess Daly, der er programmets værter, og i den amerikanske version er det Tom Bergeron og Brooke Burke Charvet.
I USA er programmet endda blevet så populært, at der produceres to udgaver om året. Danseprogrammet bliver produceret i en lang række andre lande også - blandt andet hos vores nordiske naboer Norge og Sverige. Her var vi dog forgangsland i Norden - de andre startede først året efter Danmark i 2006.
Dansk reality klarer sig bedre
Som et sidste lille indspark kan vi se på noget af det, der fylder en stor del af sendefladen på de danske betalingskanaler. Reality-tv bliver større og større, og der kommer mere og mere af det her hjemme. Og faktisk så er de danske reality-programmer så populære, at både 'Paradise Hotel' og 'De unge mødre' også er blevet vist i USA.
Christiane og Claus er de danske værter på 'Vild med dans'Og de danske programmer er ofte mere populære, end de amerikanske versioner. I for eksempel 'Paradise Hotel' er danskerne meget hurtigere til at have sex og drikke på skærmen, end de er i USA. Det har gjort, at der i Danmark er blevet produceret langt flere sæsoner af programmet, end der er i USA.
Den amerikanske version af 'De unge mødre' er først startet for nyligt, men her skeler man også til den danske version. Som altid er der dog en undtagelse, der bekræfter reglen. Den undtagelse hedder i Danmark 'Big Brother'. Konceptet er oprindeligt fra Holland, men det klarer sig bedst i England, hvor der er lavet 27 versioner af programmet. Her hjemme blev det taget op igen i år, men seertallene dalede hurtigt.
Louise Vilsbøl (lvil@tv2.dk)
