Aalund afslører psykisk diagnose

Aller-direktør Pernille Aalund erkender, at hun altid har været underlig, og nu har hun fået stillet en diagnose

Vi kender hende som talkshowværten, der får sine interviewpersoner til at åbne helt op og dele de mest intime hemmeligheder med seerne i Kanal4-talkshowet 'QTV'.

Men denne gang er det Pernille Aalund selv, der sidder i den brandvarme sofa - over for Michael Meyerheim. Og det er ikke småting, hun afslører om sig selv:

"Jeg har brugt et meget langt liv på at finde ud af, at der måske var en forklaring på, at jeg var lidt underlig indimellem. Meget asocial - det kan godt være, det lyder mærkeligt med det job, jeg har. Men næsten på grænsen til en social fobi," indleder Pernille Aalund sin meget overraskende beretning over for Michael Meyerheim. (Se videoklip øverst).

Hun erkender også, at hun ikke har ret mange venner, isolerer sig og er dårlig til at smalltalke.

Søgte professionel hjælp
Ifølge Pernille Aalund har hendes personlige "issues" gennem årene hobet sig så meget op, bl.a. med en række svære skilsmisser, at hun sidste forår besluttede sig for at søge professionel hjælp hos et psykologcenter.

Efter talrige samtaler og udfyldelser af spørgeskemaer viste det sig, at psykologerne faktisk kunne stille en psykisk diagnose på den 49-årige mediedronning. Få svaret på, hvad Pernille Aalund lider af, i 'Talkshowet Meyerheim' onsdag aften.

Michael Meyerheim får desuden besøg af to andre stærke kvinder, Sofie Gråbøl og Helle Thorning-Schmidt.

Se 'Talkshowet Meyerheim' i aften kl. 20.30 på TV 2 Charlie

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)