
Foto: TV 2 / Per Arnesen
| kommentarer () | Skriv kommentar
I efteråret vender 'Voice - Danmarks største stemme' tilbage på TV 2 i en ny udgave. Se her, hvad der skal ændres
Her til eftermiddag har TV 2 meddelt, at en ny sæson af 'Voice - Danmarks største stemme' kommer på skærmen til efteråret.
Men ifølge TV 2s programdirektør Palle Strøm vil lørdagsshowet ikke få helt den samme form som i første sæson.
"Vi har været nede i Holland og tale med formatindehaverne om, at vi gerne vil ændre nogle mindre ting i konceptet. Vi vil gerne have færre deltagere på scenen og samtidig præsentere dem på en måde, så seerne lærer dem bedre at kende," siger Palle Strøm til tvtid og tilføjer.
TV 2´s programdirektør Palle Strøm vil gerne have færre deltagere i den kommende sæson af 'Voice - Danmarks største stemme'."Vi vil også optimere dækningen af, hvad der sker backstage, og gøre den mere levende. Det kan vi til dels gøre ved at ændre scenografien, så den bliver mere intim," siger han.
Tilfreds med de fire coaches rolle
Palle Strøm kan endnu ikke sige, om de fire coaches også i den kommende sæson vil hedde Lene Nystrøm, Liam O'Connor (L.O.C), Sharin Foo og Steen Jørgensen. Men han har i hvert fald været tilfreds med deres indsats.
"Jeg synes, de har klaret det rigtig godt, og deres indbyrdes samspil har fungeret fint. Men vi har endnu ikke afgjort, om vi går videre med de samme coaches," lyder meldingen fra programdirektøren.
Ifølge Palle Strøm er det muligt at tilpasse 'Voice'-konceptet, efter hvordan man ønsker at præsentere det i de enkelte lande. Showets enkelte elementer, som f.eks. de karakteristiske "blind auditions" er dermed ikke obligatoriske.
Tvtid vender tilbage, når der er mere nyt at fortælle om den kommende sæson af 'Voice - Danmarks største stemme'.
Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)
