
Foto: TV3
| kommentarer () | Skriv kommentar
Reality-caster Elisa Lykke mener, at der grundlæggende er to forskellige typer reality-deltagere
Elisa Lykke har været caster på mange forskellige typer af programmer på de fleste danske tv-kanaler.
Heriblandt også en del reality-shows, som 'Big Brother', 'Fear Factor', 'Popstars' og 'Temptation Island'.
Tvtid har spurgt Elisa Lykke, om der er nogle bestemte arketyper af reality-deltagere, og hun mener grundlæggende, at der er to.
Ligegyldigt hvem der er tale om, så skal en vellykket reality-deltager dog have lyst til at vise sig selv og "være lidt eksibitionistisk og elske opmærksomheden", som hun formulerer det.
Den ikke-identificerbare
Mange af de reality-deltagere, som er kendte i dagens Danmark, er menesker, som afviger markant fra normen, og de er hentet ind af netop den årsag.
"Det er enormt formatafhængigt, men i et program som 'Paradise Hotel' er der klart flest af de mere karikerede karakterer. Dem, som er underholdende, fordi de afviger så meget fra det, der er normalt," siger reality-casteren.
Sidney Lee er ifølge Elisa lykke et eksempel på en reality-deltager, som man ikke kan identificere sig med"Typer som Sidney Lee og Pernille fra den nye sæson 'Paradise' fx. De er ikke nærige med sig selv, og så er de lidt outrerede."
Den type reality-deltagere bliver castet netop fordi, seerne ikke kan identificere sig med dem.
Den identificerbare
I et program som 'Big Brother' bliver der omvendt castet mere bredt. Både i forhold til generel demografi og til personlighedstyper.
"Her caster vi bevidst også typer, som publikum kan identificere sig med. Men de skal have noget kant også, så de bliver interessante," siger Elisa Lykke, og bruger selv deltageren Michael Melander som et eksempel på denne type.
"Han er meget temperamentsfuld og en karakter med kant, men jeg tror, der er mange, som kan identificere sig med den her mand, som nærmer sig de 50, og som har mistet sin forretning," siger hun.
"Men også sådan en type som Patricia fra årets 'Big Brother' er et eksempel på typen. Hun er sådan en naboens flinke datter-type. Og Thomas, som er kunststuderende og intellektuel, er en lidt atypisk reality-type, men også en person med kant - og en, man kan identificere sig med."
Michael Melander er ifølge Elisa Lykke et eksempel på en identificerbar reality-deltager. Samspillet virker
Elisa Lykke forklarer, at det ofte er samspillet mellem de to reality-typer, som fungerer i et program.
"De mere outrerede typer står i en skarpere kontrast, hvis der i samme program også er nogle identificerbare personer, som kan repræsentere seerens syn på programmet," forklarer reality-casteren.
I de senere år er der dukket programformater op, hvor der kun anvendes de mere outrerede reality-typer, som fx 'Divaer i junglen', hvor det førhen altid var mere varieret.
Men Elisa Lykke fortæller, at casting-processen ikke har ændret sig i den tid, hun har været med til det.
"Kriterierne er ikke ændret. Jeg caster på samme måde nu, som jeg gjorde for 10 år siden," slutter hun.
Bjarke Hansen bjah@tv2.dk
