Torsdag d. 9 februar 2012

Video: Bubber ser på nøgendans

Under sit besøg i Pattaya får Bubber konstant tilbud om at se på nøgne piger eller tage dem med hjem

"Det er jo ét stort bordel det her. Overalt bliver man tilbudt, at købe pigerne fri for en aften eller for en hel uge for at tage dem med hjem og have sex."

Sådan lyder Bubbers malende beskrivelse af badebyen Pattaya i Thailand, som tusindvis af danskere hvert år myldrer til for at tage del i sexturismen.

I aftenens sæsonpremiere på 'Danmark ifølge Bubber' undersøger den evigt nysgerrige tv-vært, hvorfor nogle danskere vælger at bosætte sig midt i et sexdistrikt? Hvad er det, der drager dem? Og er de selv blevet en del af sexindustrien?

Bubber besøger blandt andet nogle danske mænd, der driver bar i det, der kaldes "danskergaden" i Pattaya. Se med, når Bubber tager til en af verdens største sexturistdestinationer.

Du kan se snigpremieren på programmet allerede nu på Sputnik - gratis! (link øverst til højre.)

Se 'Danmark ifølge Bubber' i aften kl. 20.50 på TV 2

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)

Luk