Lørdag d. 4 februar 2012
tvtid.dk - DR modtager stadig flere klager  - nyt om tv

Foto: Scanpix

DR modtager stadig flere klager

Danmarks Radio modtog markant flere klager i 2011 end i 2010. Radioen og dækningen af årets store begivenheder trækker tallet op

DR modtog 6.400 klager i 2011. Det viser en beretning fra DRs lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup.

Og det er en markant stigning i forhold til året før, hvor public service-virksomheden modtog 4.200 klager.

Giro 413 og valgdækning
Mange af årets klager er radiorelaterede. De handler bl.a. om, at DR mistede en FM-kanal til Radio24syv, og om at Giro 413 mistede sin mangeårige vært, Margaret Lindhardt.

Derudover klagede mange over DRs dækning af folketingsvalget og af tragedien i Norge.

Jacob Mollerup mener dog ikke, at et stigende antal klager i et år med mange store begivenheder nødvendigvis er et tegn på store problemer.

"Et stort antal klager er ikke i sig selv et problem. Det alvorlige er de gange, hvor klagerne kommer, fordi DR kvajer sig igen og igen," siger Jacob Mollerup til DR.

Bjarke Hansen bjah@tv2.dk

Luk