DR-journalister får bøde for våben-event

16x9
Signe Molde Foto:

Tre journalister fra 'Det Nye Talkshow' har fået tilsendt bøder på ialt 32.000 kroner for at medbringe våben hos lokalpoliti

Der er sendt mærkbare bøder af sted med posten til tre ansatte hos DR efter et våbenstunt, der ikke faldt i politiets smag.

Det var i foråret, at reporter Signe Molde fra fredagsprogrammet 'Det Nye Talkshow' mødte op ved en reception hos lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland med en taske fuld af våben (foto øverst).

Formålet var tilsyneladende at se, om ordensmagten kunne finde en passende grimasse, da Molde 'tilfældigt' hev en håndøkse, en peberspray og tre knive frem midt på politistationen.

Anders Lund Madsen får bøde på 10.000 kroner
Nu har Midt- og Vestsjællands Politi sendt bødeforlæg af sted til de tre, som politiet mener kan gøres ansvarlige for happeningen.

"Det er blevet til bøder på 10.000 kroner til journalisten og studieværten (Anders Lund Madsen, red.) og 12.000 til redaktionschefen," bekræfter politiets talsmand, Lene Madsen.

Hvis ikke DR af sig selv betaler bøderne, vil sagen gå i retten.

Ritzau/Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)