Torsdag d. 18 marts 2010
tvtid.dk - TV-portræt: Anni afslører alt - nyt om tv

Foto: TV 2

TV-portræt: Anni afslører alt

I et næsten timelangt portrætprogram fortæller Anni Fønsby om sin svære barn- og ungdom.

I et nærgående portrætprogram om Anni Fønsby med undertitlen "Beretningen om kvinden, der ikke fik nok opmærksomhed som barn" fortæller hovedpersonen bl.a. om, hvordan hun blev sendt i familiepleje som barn.

Gennem hele sit liv har Anni Fønsby søgt opmærksomhed; fra sin mor, mænd og medierne. Men denne opmærksomhed har også været tæt på at smadre hendes liv. Avisoverskrifter som "Monster-Anni" og "Skamferet for 400.000 kroner" har ramt den barmfagre medie-personlighed som knytnæveslag.

Tiden i fængslet og Eriks utroskab
Selv om pressen ikke har været sød mod hende, har Anni fortsat opmærksomhedsjagten bl.a. som bordelejer, model og festglad og farverig jetsetter i det københavnske natteliv.

Da Anni bliver kæreste med it-milliardæren Erik Damgaard, får parret ekstra opmærksomhed, og Anni nyder hvert øjeblik. Erik bryder sig til gengæld overhovedet ikke om livet i mediernes konstante søgelys, og han aflyser bl.a. Annis store drøm: millionbrylluppet i Italien.

I programmet beretter Anni Fønsby også om den tid, hvor hun sidder fængslet i Odense, og hvor Erik har en affære med hendes veninde. Pressen skriver, at Anni og Eriks forhold ikke kan holde til postyret, men pludselig bekendtgør parret, på direkte TV, at Anni er gravid.

Anni Fønsby - hele historien, mandag d. 29. marts kl. 20.00 på TV 2

Susanne Nielsen

Luk