Hop til indhold

Annonce
Torsdag d. 18 marts
Radcliffe som sexet vampyr  - Nyt om TV - TVTID.DK

Radcliffe som sexet vampyr

  | kommentarer () | Skriv kommentar

'Harry Potter'-stjernen Daniel Radcliffe tager gas på vampyr-dillen, når han lægger stemme til en ung og sexet vampyr i 'The Simpsons'.

Daniel Radcliffe, bedre kendt som Harry Potter, kan inden længe opleves i kultserien 'The Simpsons'. Men hverken som den bebrillede troldmand eller sig selv. Han tager nemlig gas på 'Twilight'-manien og lægger stemme til en ung vampyr ved navn Edmund.

Ligesom så mange andre unge piger falder Lisa Simpson fuldstændig i svime over vampyr-Edmund, og det kommer der mange muntre forviklinger ud af.

Edmunds far, som viser sig at være selveste Dracula, gør nemlig sit yderste for at ødelægge den spirende romance, godt hjulpet af Lisas far, Homer.

Lisa Simpson
Lisa Simpson bliver dybt betaget af den unge vampyr Edmund alias Daniel Radcliffe.

Radcliffe glad for oplevelsen
TV-tegneseriens chefproducer Al Jean fortæller til brancheugebladet Entertainment Weekly, at Radcliffe hellere end gerne ville medvirke.

"Daniel var rigtig glad for oplevelsen. Han måtte bare finde sig i, at vi allesammen blev ved med at spørge ham ud om hemmelighederne i den kommende Harry Potter-film", griner Jean.

Afsnittet med Daniel Radcliffe som vampyr har titlen "Treehouse of Horror XXI" og vil blive vist i USA til næste efterår.

Susanne Nielsen/WENN

Annonce