Se Kessler-kampen for 499 kr.

16x9
Mikkel Kessler Foto:

Det bliver en dyr fornøjelse at følge Mikkel Kesslers første Super Six-kamp natten til søndag.

Den danske supermellemvægtsbokser Mikkel Kessler skal på lørdag kæmpe mod den 25-årige amerikaner André Ward i danskerens første kamp i Super Six-turneringen.

Kampen foregår i Oracle Arena i den midtcaliforniske by Oakland. Ifølge den lokale amerikanske tid, så går kampen i gang kl. 17.00. Det svarer til klokken 04.00 natten til søndag dansk tid. Så det bliver en lang lørdag nat for de danske boksefans. OG en dyr nat.

Sådan ser du kampen
Hvis du ikke skal på sportsbar og se kampen, så kan du købe den som pay-per-view hos Viasat, TDC TV, YouSee eller Telia Stofa. Prisen er 499 kr.

Sådan kan du bestille Kesslers kamp:

(Parabol) Viasat: Parabolkunder hos Viasat og bredbånds-TV kunder med en Viasat-pakke via Dansk Bredbånd kan bestille kampen

(Fiber) Viasat: Viasat IPTV kunder hos Dansk Bredbånd kan nu bestille Super Six.

(Kabel-tv) YouSee: Alle YouSee kunder med YouSee-kort kan bestille kampen.

(Kabel-tv) Stofa: Alle med en Zaptor-boks og Zaptor-kort (CA-modul) kan bestille kampen på 88 20 83 05.

(Bredbånd) TDC TV: Alle kunder med TDC TV/HomeTrio kan bestille kampen.

En hård mandekamp
Mikkel Kessler tvivler ikke på, at hans fans kan holde sig vågne til det sene tidspunkt, og at de kan nå at kommme hjem fra byen og se kampen. Han udtalte til Ekstra Bladet;

- Det bliver en hård mandekamp, og det bliver noget, der bliver værd at se. Det bliver bedre end en enkelt bytur. Det er helt sikkert.

Hvis Mikkel Kessler taber kampen lørdag nat, skal han aflevere sit WBA-mesterskabsbælte til André Ward. Så der er absolut noget at kæmpe for.

Ligegyldigt hvordan kampen ender, skal Kessler dog kæmpe mod englænderen Carl Froch om WBC-mesterskabsbæltet i danskerens næste Super Six-kamp i foråret 2010.

Bjarke Hansen