
Foto: Scanpix
| kommentarer () | Skriv kommentar
Baronesse Caroline Fleming har stor succes med serien 'Baronessen flytter ind' på Kanal4. Nu er hun på vej til at få sit eget celebre TV-show.
I de seneste tre sæsoner har vi oplevet baronesse Caroline Fleming iført pink gummihandsker i livsstils-serien 'Baronessen flytter ind' på Kanal4.
Det har været så stor en succes for TV-kanalen, at den nu vælger at investere i et nyt storstilet TV-show til jetset-værtinden.
Internationale gæster
- Konceptet er fra USA, men nu skal det køre i Danmark, og jeg skal være vært. Gæsterne bliver internationale, og optagelserne skal foregå både herhjemme og i udlandet. Det bliver et brag af et show. Mere må jeg desværre ikke røbe lige nu," fortæller TV-baronessen til billedbladet.dk.
Sådan er vi vant til at opleve Caroline Fleming i livsstilsserien 'Baronessen flytter ind'.Vil bare være sig selv
Selv om showet bliver eksklusivt og celebert, vil Caroline Fleming dog ikke optræde i sin adelige rolle.
- Nej, jeg skal bare være Caroline, men titlen på programmet må jeg ikke røbe," siger Caroline Fleming, der regner med at underskrive aftalen med Kanal4 inden for den næste uges tid.
Vises næste efterår
Ifølge billedbladet.dk er baronessen blevet lovet så gode arbejdsbetingelser, at hun kan forene det med sit liv som enlig mor til to små børn i London.
- Jeg skal arbejde hver anden weekend, og det passer perfekt med mit privatliv, da børnene så i dén uge kan være hos deres far," siger hun.
Optagelserne begynder til foråret, og showet vil blive sendt på Kanal4 næste efterår.
Susanne Nielsen
