Onsdag d. 11 marts 2009
tvtid.dk - Farvel Beck og Morse - Goddag Lewis - nyt om tv

Foto: DR

Farvel Beck og Morse - Goddag Lewis

Tirsdag aften betyder krimi på DR. Den svenske krimi Beck har været en stor succes, og nu skal først Morse og så hans assistent, Lewis, forsøge at løfte arven.

I går blev det sidste afsnit af den svenske krimiserie Beck sendt på DR. Afløseren bliver en helt ny serie med Lewis, inspector Morses trofaste assistent, i hovedrollen. Først vil det uigenkaldeligt sidste afsnit af Inspector Morse dog blive sendt på DR på tirsdag.

Elsket TV-detektiv
I en tid, hvor de fleste krimiserier på TV var præget af hurtige klip og hidsige biljagter, lå det ikke i kortene, at en midaldrende, melankolsk politimand skulle gå hen at blive en af verdens mest elskede TV-detektiver.

morseInspector Morse i det sidste afsnit af hitserien.
Foto: DR

Det var ikke desto mindre, hvad der skete, da Colin Dexters kriminalromaner om Oxford-opdageren Inspector Morse og hans faste makker Lewis blev grundlag for en TV-serie. Mellem 1987 og 2000 blev der indspillet 33 episoder af serien, der gik sin sejrsgang over hele kloden.

Morse og John Thaw døde
I romanen 'Et kors for Morse' lod Colin Dexter Morse afgå ved døden. Og tv-episoden med samme titel markerede dermed afslutningen på den populære krimiserie. Den 21. februar 2002 fik Morse følgeskab af sit alter ego, da storrygeren John Thaw tabte kampen mod sin kræftsygdom. Den 60-årige Thaw døde i sit hjem i Wiltshire i det sydlige England, omgivet af sin kone og deres tre døtre. Det er altså uigenkaldeligt slut med at følge inspector Morse.

Gode nyheder til fans
Nu er der imidlertid gode nyheder til Morse-fans. Den stemningsfulde serie fra universitetsbyen Oxford har nemlig fået en afløser med Morses gamle højre hånd, Lewis, i hovedrollen. Foreløbig er der produceret 12 spillefilmslange episoder af serien, som kan ses på DR1 fra d. 24. marts.

morseLewis (th.) og hans assistent Hathaway (tv.)
Foto: DR

I seriens første afsnit vender Robbie Lewis, spillet af Kevin Whately, tilbage til Oxford fem år efter Morses død. Lewis har været udstationeret i Caribien i et par år efter at have mistet sin kone ved en trafikulykke. Nu er han selv blevet kommissær, og han er ikke engang nået hjem fra lufthavnen, før han og hans nye, unge kollega James Hathaway bliver kastet ud i en drabssag.

Populær afsløser
Således afløser inspector Morses afløser krimiserien Beck, som man i går kunne se sidste afsnit af. Beck har ellers været en rigtig populær serie tirsdag aften. Sidste tirsdag opnåede serien en share på 38 pct. Det vil sige, at 38 pct. af de, der har fjernsynet tændt på det tidspunkt, ser krimi på DR. Beck har derfor været det mest sete program tirsdag aften, og har slået TV 2's 22.00 nyheder, der 'kun' opnåede en share på 30 pct..

Krimiserien Lewis blev en stor succes i England og det første afsnit af serien blev TV stationen ITV's mest sete dramaafsnit i 2006. Som optakt til den nye serie med Lewis i hovedrollen viser DR ugen inden det uigenkaldeligt sidste afsnit med hans gamle chef inspector Morse.

Se det sidste afsnit af Inspector Morse på DR d. 17. Marts kl. 22.00

Se det første afsnit af krimiserien Lewis på DR d. 24. Marts kl. 22.00

Louise Vilsbøl

Luk