Lørdag d. 22 november 2008
tvtid.dk - De 10 bedste TV-julekalendere - nyt om tv

Foto: ­

De 10 bedste TV-julekalendere

Julen er over os, og det er TV-julekalenderne snart også. Derfor har vi på TVTID lavet en liste over de 10 bedste julekalendere, der er blevet vist på dansk TV.

De fleste danskere har en mening om, hvad der er den bedste TV-julekalender. Men vi vil gerne prøve at samle lidt statistik og høre TVTIDs brugere, hvilken kalender I synes er den bedste.

Vi har derfor samlet 10 kandidater som I kan stemme på.

Kriterierne for at komme med på listen har været simple. Det skal være en julerelateret danskproduceret serie i 24 afsnit, som er blevet vist i december. Til gengæld har vi blandet de såkaldte voksenkalendere med de traditionelle TV-kalendere, som er rettet mod det yngre publikum.

Bamses Julerejse
DR har også lavet en julekalender med den populære bjørn Bamse. Første gang den blev vist var i 1996.

Bamses Julerejse handler om de tre venner Bamse, Kylling og Ælling, der i vinterskønne omgivelser rejser til Julemandens land, hvor de bl.a. møder Julemandens søn, som for alt i verden vil have julen spoleret.

Ligesom alt andet med Bamse, så er Bamses Julerejse fantastisk fjernsyn

Jul på Vesterbro
Anders Matthesen tog sin Stand Up figur Steward Stardust med sig ind i en særdeles voksen voksenjulekalender, som blev vist første gang på DR2 i 2003. Og mon ikke serien stadig står i frisk erindring hos de fleste?

1024x768-alle-fire2Alletiders Jul
Foto: TV 2

Nissebanden
Det er næsten ikke til at tro det, men DR-serien om nisserne Lunte, Skipper, Pil, Gemyse og Hr. Mortensen er faktisk helt tilbage fra 1984. Men dels er den blevet genudsendt flere gange, og dels er der jo også lavet en herlig efterfølger, hvor nisserne tager til Grønland.

Julestemning var bare ikke helt det samme, før Nissebanden tog til Grønland.

Vinterbyøster
Den ældre del af TVTIDS redaktion priser denne DR-julekalender fra 1973 til skyerne. Den yngre del kan kun huske titelmelodien.

I Vinterbyøster holder Cirkus Caramella til om vinteren for at øve sig på næste års forestilling. Noget der interesserer bagerens søn Julius og mange andre i byen. Paul Hagen, Jesper Langberg og Jesper Klein har de fremtrædende roller.

Jesus og JosefineOskar, Josefine og Jesus.
Foto: Marc Fluri

Alletiders Jul
Historien om nissen Pyrus der kommer i lære hos den gamle nisse Guttenborg på Danmarks Rigsarkiv blev sendt første gang i 1994, og den har været en landeplage lige siden.

Serien har da også affødt to efterfølgende serier om Pyrus, og mon dog vi har hørt det sidste til den ungdommelige nisse.

The Julekalender
De Nattergales serie fra 1991 var den 2. såkaldte voksenjulekalender, der blev vist på dansk TV. Et koncept som TV 2 var begyndt på året før.

Der behøves vist ikke at skrives så meget om den lille julekalendergenistreg her, da der vel næppe er nogen, som ikke husker serien så godt, at de kan citere omtrent halvdelen af alle replikkerne fra den. TV 2 genudsender for øvrigt serien igen i år.

jul på slottetJul på slottet
Foto: Danmarks Radio

Jul på Slottet
Denne DR-produktion blev optaget på Rosenholm Slot tilbage i 1986. Serien foregår for længe, længe siden, og handler om Prinsesse Miamaja og hendes far - og om slotsnisserne selvfølgelig.

Men det bedste ved denne julekalender er dog den herlige julestemning, som det sneindhyllede Rosenholm Slot bare emmer af.

Jullerup Færgeby
Julekalendere med dukker har altid været en DR-specialitet. Og Jullerup Færgeby er den dukkeserie som man måler alle de andre ud fra. Serien er fra 1974 og er blevet genudsendt mange gange siden.

Jullerup FærgebyJullerup Færgeby
Foto: Danmarks Radio

Jullerup Færgeby vakte for øvrigt stor forargelse blandt datidens ligestillingsbevidste kulturparnas, da drengene i serien formastede sig til at skrive "Forbudt for tøser" på en port.

Jul i Gammelby
Endnu en klassisk DR-julekalender fra julekalender-guldårtiet 70´erne. Jul i Gammelby blev sendt første gang på dansk tv i 1979.

Serien handler om en købmand i byen Gammelby, som mener, at der ikke bliver nogen jul, medmindre et skib ved navn Håbet kommer i land. Og så handler den om nisser, der bor på hans loft. Klassisk julekalendertematik må man sige.

Jesus & Josefine
TV 2 producerede denne julekalender om vennerne Josefine og Oskar, som rejser 2000 år tilbage i tiden til dengang Jesus var barn.

NissebandenHr. Mortensen i Nissebanden
Foto: Danmarks Radio

Serien er fra 2003, og den var meget populær blandt de unge.

Det er for øvrigt en af de ganske få TV-julekalendere, som går til kildens rod og rent faktisk handler om Jesus. Om det er en god eller en dårlig ting, skal vi ikke gøre os til dommere over. Men det er i hvert fald nytænkende.

Bjarke Hansen

Luk