
Foto: TV 2
| kommentarer () | Skriv kommentar
Hvilke amerikanske sitcoms fra 90´erne var de bedste?
Os på TVTID var alle gamle nok til at se tv i 90´erne, og vi var alle gamle nok til at skraldgrine sammen med et dåsepublikum. Men alligevel bliver vi pludselig til råbende og stampende børn i dag, når vi diskuterer, hvilke sitcoms der var de bedste fra den tid.
Den diskussion håber vi nu, at I kan hjælpe os med. Det eneste I skal gøre er, at stemme på lige præcis den sitcom, som I synes topper listen. Og ja, vi ved godt det er svært at vælge én favorit.
Da der blev lavet så uhyggeligt mange gode sitcoms i 90´erne, så har vi yderligere snævret listen ind til kun at omhandle de amerikanske af slagsen. Og hvis der nu er nogle sitcom-kyndige ude iblandt jer, som kan huske, at fx en serie som Seinfeld altså startede i 89´, jamen så er det da også rigtigt. Men vi har udvalgt serierne efter om de, ud fra vores subjektive skøn, føles 90´eragtige. Af samme grund kan du heller ikke stemme på fantastiske sitcoms som Kongen af Queens, Will & Grace og Alle elsker Raymond, der ellers alle startede i 90´erne, da de simpelthen virker for 2000´agtige.
TVTIDs top-fem
1. Venner
Ingen over, ingen ved siden af. Behøves vi sige mere.
2. Seinfeld
Hvis der overhovedet skal vælges en 90´er sitcom til at være ved siden af, eller måske endda over Venner, så må den semi-selvbiografiske serie om New York komikeren Seinfeld være eneste mulighed.
3. Frasier
Serien om radiopsykologen og ultrasnobben Frasier Crane er den mest kritikerroste komedieserie nogensinde. Den har således vundet hele 37 Emmyer, og er blevet kåret som bedste sitcom på utallige lister. Her på TVTID er vi også fans, og serien indtager derfor en 3.plads.
4. Rap fyr i L.A.(The Fresh Prince of Bel-Air)
Findes der en sitcom der bedre definerer de farverige starthalvfemsere hvor alt var "friskt"? Vi synes det ikke, og derfor lander Will Smiths gennembrudsserie på en 4.plads.
5. Spin City
Michael J. Fox brillerer I rollen som Mike Flaherty, og alle sidekaraktererne er hysterisk morsomme. Uden tvivl den bedste serie om rådhuset i New York - og vores femteplads.
Tjek de boblere der ikke kom i vores top5 i linkboksen til højre, og stem på dem du synes skulle have været med.
Bjarke Hansen
