Årets Grand Prix-sange lækket

16x9

Ups! Spændingen udløst halvanden uge før showet

Spændingen omkring årets Grand Prix Sange udløst blot halvanden uge før det store show i Messecenter Herning.

Årets ti Melodi Grand Prix-sange er nemlig blevet lækket på nettet i før tid. Ifølge DR blev sangene ved en fejl lagt ud til download på TDC's musiksite, og derfra er de blevet downloadet og kan nu høres blandt andet på YouTube.

Det er sket til trods for at albummet officielt først bliver udgivet d. 30. januar.

Ifølge Underholdningsredaktør Jan Lundme lyder forklaringen således:

"Det er en teknisk fejl fra pladeselskabets side, som gjorde, at sangene blev lagt til download fra TDC's musiksite i utide. Heldigvis var der en vaks DR-medarbejder, som fandt ud af det, og så gik vi i gang med at hurtigst muligt at få numrene trukket tilbage igen."

Numrene blev ifølge DR fjernet fra TDC's musiksite i går, og TV-stationen gør en ihærdig indsats for også at få numrene væk fra YouTube og andre steder.

Ifølge Jan Lundme har deltagerne taget lækket med ophøjet ro.

"Vi har været i kontakt med alle kunstnerne, og de tager det ganske stille og roligt. Det er vigtigt at sige, at det er alle ti numre, som er ude. Havde det kun været ét nummer, så havde det været mere kritisk. For så havde der været en konkurrencefordel for det nummer, som var der. Men nu er alle numrene sluppet ud, og derfor er det ikke så stor en katastrofe i forhold til konkurrencen," siger underholdningsdirektøren.

Trods lækket vil DR, som noget nyt i år, præsentere sangene i Dansk Melodi Grand Prix 2009 før de bliver spillet i showet. Hver dag i ugen op til finaleshowet kan man høre sangene i fuld længe på P4 i programmet Brødrene. De vil samtidig også være tilgængelige på nettet samme dag.