Janni takkede for ridderkorset

16x9

Den tidligere rejse-dronning i audiens hos Dronning Margrethe

Den tidligere rejsedronning Janni Spies Kjær var i dag i audiens hos Dronning Margrethe, hvor hun takkede for sin udnævnelse til ridder af dannebrogsordenen.

Janni Spies repræsenterede 80'ernes funklende Askepot-eventyr om den unge kassedamme, der giftede sig med Simon Spies og kort efter rejsekongens død i 1984 arvede, om ikke det halve kongerige, så dog et imperium af dimensioner.

Janni Spies indgik i 1988 ægteskab med advokaten og rigmanden Christian Kjær, afviklede rejseeventyret og har siden levet relativt tilbagetrukket fra offentlighedens søgelys.

Janni Kjær er formand for Simon Spies Fonden.