Mesterlig dansk dokumentar

16x9

DR Dokumentaren afslører, hvordan bl.a. revisorer hjælper med at vaske prostitutions_penge hvide. Prostitutionens bagmænd (DR1 kl. 20.00)

DR1 Dokumentaren - Prostitutionens bagmænd (DR1 kl. 20.00)

Pæne borgere i respektable job som revisor og advokat er en uvurderlig hjælp for bagmændene for prostitution og kvindehandel, når de skal vaske millioner af sorte kroner hvide og undgå afsløring af politi og skattemyndigheder.
Det afslører dokumentarprogrammet Prostitutionens Bagmænd, som er produceret af den tidligere Cavlingprisvinder Christian Andersen.

Med skjult kamera og under dække af selv at ville købe og drive et bordel, har udsendelsens journalister siden sommeren 2007 infiltreret det københavnske prostitutionsmiljø og opsøgt flere bagmænd og deres rådgivere.

Blandt dem, der afsløres i programmet, er en navngiven revisor, som ved siden af sin revisorvirksomhed og et regnskabsjob i en offentlig virksomhed siden 1998 har hjulpet adskillige københavnske bordelejere med at fikse regnskaberne og hvidvaske sorte penge, så myndighederne ikke får mistanke om noget ulovligt.

Også en navngiven advokat afsløres af programmets skjulte kamera: Den pågældende giver i udsendelsen råd om, hvordan man ved hjælp af bl.a. fiktive lånebeviser kan hvidvaske indtjeningen fra den ulovlige bordelvirksomhed. Advokaten tilbyder også at lave det nødvendige papirarbejde for 20.000 kr. - sort.

Sendt første gang 19. maj 2008.