Mandag d. 18 juni 2012
tvtid.dk - Michael Jackson-tema - nyt om tv

Foto: Scanpix

Michael Jackson-tema

Michael Jackson-tema (TV3+ søndag fra kl. 14.50)

Det er tre år siden, Michael Jackson døde, og det bliver mindet på TV3+ i dag.

14:50 Gone Too Soon
Dokumentarfilmen går tæt på Michael Jacksons sidste år og giver et bud på, hvad der var den egentlige årsag til hans alt for tidlige død. Den anerkendte forfatter og dokumentarist, Ian Halperin, er manden bag denne underholdende og indsigtsfulde film.

Halperin gik undercover i Jacksons inderste kredse og brugte mere end fem år for at undersøge Jackson og hans liv nærmere. I filmen er der desuden klip fra en endnu ikke offentliggjort video med Michael Jackson.

16:50 Michael Jackson og Bubbles - et unikt venskab
Da millioner af sørgende flokkedes til Michael Jacksons begravelse, gjorde en personlighed sig bemærket ved sit fravær. Bubbles, Jacksons chimpanse, slappede i stedet af på et plejehjem for aldrende Hollywood-aber. Jackson havde sikret sig at Bubbles, symbolet på hans tabte ungdom, var i gode hænder. Men han kunne ikke redde sig selv.

Bubbles var kun få måneder gammel, da han blev reddet fra en tilværelse som forsøgsdyr og solgt til en dyretræner i Hollywood. Kort efter blev han købt af Jackson, og Bubbles blev verdens mest berømte kæledyr. I dette afslørende dokumentarprogram ser vi optagelser af Jackson og Bubbles, som ikke tidligere har været vist, og møder personer, som på nært hold var vidne til det komplekse forhold mellem Jackson og hans chimpanser.

17:50 PREMIERE: Michael Jackson: The Life of an Icon
Instruktør, manuskriptforfatter og Michael Jacksons bedste ven - David Gest har sammenfattet nogle af de vigtigste oplysninger om Jacksons liv. Udover at hylde den store sanger og hans uforglemmelige originale musik, besvarer filmen også nogle af de tvivlsspørgsmål, der har hersket om sangerens liv.

Dokumentaren indeholder hidtil uset videomateriale og eksklusive interviews med Michaels mor Katherine og brødre Tito og Rebbie Jackson om alle de gode, så vel som dårlige ting i popkongens liv.

21:00 SØNDAGSFILMEN: This is it
Filmen går tæt på Michael Jackson og forberedelserne til de udsolgte koncerter, der var en del af den planlagte turne "This Is It". Gennem interviews og backstage optagelser får vi et helt unikt indblik i den professionalisme og dedikation Michael Jackson og hans team lagde i forberedelserne til Jacksons comeback på scenen.

Luk