På mandag drager et nyt hold kendisser af sted sydpå for at opholde sig en uge på et slot. Se her, hvem de fem er

For fjerde år i træk kan seerne være med på første stolerække, når fem kendte danskere tilbringer fem dage tæt sammen i luksuriøse omgivelser. I år foregår det på et ægte '1001 nats eventyr'-slot i Marrakech i Marokko.

Når 'Stjernerne på slottet'-holdet mandag drager af sted sydpå, er det bl.a. med skuespilleren Iben Hjejle (foto øverst) blandt de kendte deltagere. Hun er i øvrigt også aktuel i den kommende sæson af TV 2-satiren 'Live fra Bremen' (se link øverst til højre).

En anden kendt TV 2-personlighed, som seerne kan lære meget bedre at kende under mere "private" forhold i 'Stjernerne på slottet', er Niels Christian Meyer alias Bubber.

Derudover vil den tidligere cykelrytter og Tour de France-kommentator Rolf Sørensen, tv-vært Signe Lindkvist og Hummel-direktør Christian Stadil indkvartere sig på det marokkanske drømmeslot.

Susanne Nielsen (suni@tv2.dk)