Landmand søger kærlighed: Hvem finder kærligheden?

Se 'Landmand søger kærlighed på TV 2 PLAY Kvinderne bliver færre og færre i TV 2s datingprogram 'Landmand søger kærlighed'.

Se 'Landmand søger kærlighed på TV 2 PLAY

Kvinderne bliver færre og færre i TV 2s datingprogram 'Landmand søger kærlighed'. I onsdagens afsnit har programmets fem landmænd hver to kvinder tilbage, som de skal lære endnu bedre at kende, før de skal vælge den ene kvinde ud, som de ønsker at invitere med på en romantisk weekendtur til København.

Hvem, der får hinanden, afslører vi naturligvis ikke, men vi tør godt fortælle, at kærlighedsstatistikken i programmet er overraskende god. Hele tre ud af fem landmænd ender nemlig med at finde en kvinde, som de den dag i dag, et års tid efter optagelserne til programmet sluttede, stadig er sammen med.

Hvem af de fem landmænd, tror du, finder den eneste ene? Afgiv din stemme i boksene her på siden.

Er du selv i tvivl, om du har fundet din eneste ene? Så klik dig videre til artiklen her, hvor psykolog Heidi Agerkvist lister 12 tegn op, der viser, om du har fundet dit livs kærlighed.

Det svære valg
I klippet øverst på siden kan du se, hvordan det går for sig, da programmets yngste landmand, Christian, skal vælge den kvinde, han vil invitere med på weekendtur. Valget står mellem Mathilde og Malene, og det er ikke helt let for Christian, fordi han har hygget sig rigtig meget med dem begge to. 

Valget ender med at falde på Malene, der, som klippet viser, bliver lykkelig for at være den udvalgte.

Nedenunder her kan du se et sjovt fraklip, der tydeligt viser, hvor godt Christian og hans to piger har det sammen. Mathilde og Malene er kommet med Christian på shopping, og han beder dem om at vælge det tøj til ham, som de allerbedst kan lide. De får frie hænder, men Mathilde og Malene er alligevel ret enige om, hvad de skal vælge til deres rødhårede landmand:

Allerede nu kan du se snigpremieren på syvende afsnit af 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 PLAY -  klik her.

Anders er 27 år og bor i Jordrup ved Kolding. Han har været single i fire år, men håber på, at lykken vender, så han kan få den familie, han drømmer om. Jobbet fylder meget i Anders' liv, og han vil gerne finde en pige, der går lige så meget op i sit arbejde, som han selv gør. 

Christian er med sine 21 år programmets yngste landmand. Han bor i Faaborg på Fyn sammen med sine forældre. Det er vigtigt for Christian, at den kæreste, han finder, går godt i spænd med hans familie. Christian elsker at feste og danse, og han går meget i byen med sine venner. Han håber på at finde en pige, der deler hans interesser.

Jørn er 35 år og bor i Tønder i Sønderjylland. Han har været single i to år og beskriver sig selv som den tilbageholdende type, der godt kan lide, at pigerne kommer til ham. Jørn søger en jordnær pige, der er lige så glad for naturen, som han selv er. Og så må hun gerne have sine egne holdninger til tingene og masser af humor.

Finn er 48 år og bor i Brørup i Midtjylland. Han har været single i to år, og han har meldt sig til programmet, fordi han savner en kvinde at dele hverdagen med. Finn elsker sine køer og heste, og han kalder sine to hunde for sine børn. Der er ingen tvivl om, at Finn er mere end klar til at møde kvinden i sit liv - og få børn med hende. 

Ole er 43 år og kommer fra Fredericia. Ole har totalrenoveret sit hus og er mere end klar til, at den rette kvinde flytter ind og fylder de mange tomme værelser ud. For ikke at føle sig alt for ensom har Ole sat tørrestativer op i de tomme rum. Han drømmer dog om, at alle de tomme værelser i stedet bliver fyldt med småfolk og legetøj.