Breinholt kidnapper DR-profil til nyt TV 2-program

Se snigpremieren på 'Vi elsker biler' gratis på TV 2 PLAY I flere år har han kigget i kendte danskeres køleskabe og i bogreoler i DR-programmet ’Ke

Se snigpremieren på 'Vi elsker biler' gratis på TV 2 PLAY

I flere år har han kigget i kendte danskeres køleskabe og i bogreoler i DR-programmet ’Kender du typen’. Men fra næste uge kan livstilseksperten og motorredaktør på magasinet Euroman, Christian Grau, opleves i et spritnyt program på TV 2.

I programmet, der har fået titlen ’Vi elsker biler’, sætter Christian Grau sig nemlig bag rettet sammen med ’Natholdet’-værten Anders Breinholt, der måtte "kidnappe" Grau fra Danmarks Radio for at få ham med over på TV 2.

Se "kidnapningen" i klippet ovenfor og kom med bag kameraet på optagelsen i klippet nederst.

Læs også: Genialt, perfekt og stærkt: Klippet Breinholt ikke kan få nok af

Sammen tager de to bilentusiaster Grau og Breinholt på en køretur ud i det store billandskab og ser nærmere på mange typer af biler; arbejdsbiler, familiebiler, superbiler og grønne biler.

I 'Vi elsker biler' får Anders Breinholt og Christian Grau også besøg af en række kendte danskere, der fortæller om deres forhold til biler. Blandt andre medvirker transportminister Magnus Heunicke (S) og integrationsminister Manu Sareen (R).
I 'Vi elsker biler' får Anders Breinholt og Christian Grau også besøg af en række kendte danskere, der fortæller om deres forhold til biler. Blandt andre medvirker transportminister Magnus Heunicke (S) og integrationsminister Manu Sareen (R). Foto: Theis Mortensen/TV 2

Anders Breinholt og Christian Grau glæder sig til at dele deres store entusiasme for biler sammen med de danske tv-seere:

- Bilen fortjener kort sagt at få noget kærlighed. Den er politisk stigmatiseret og kulturelt udstødt, men danskerne elsker deres biler, og derfor har vi lavet dette program, der hylder bilerne i vores land. Det er benzin, det er følelser og det er eddermame på tide, siger Christian Grau, mens Anders Breinholt supplerer: 

Læs også: Top 3: Her er de mest irriterende tv-figurer

- Der findes tv-programmer om huse, sommerhuse, haver, blomster, dyr og mad, og det er alle sammen rigtige dejlige ting, som vi bruger i vores hverdag. Men bilen er noget, de fleste danskere benytter sig af dagligt. Derfor er det en god idé med et bilprogram.

’Vi elsker biler’ sendes første gang nu på tirsdag den 26. maj klokken 21.25 på TV 2 og kører herefter over skærmen de efterfølgende syv tirsdage. Allerede nu kan du se snigpremieren af første program på TV 2 PLAY, og fra tirsdag den 26. maj ligger alle otte afsnit tilgængelige på TV 2 PLAY.