Ingen tvivl: Her er det mest gæstfri land

Du kan se Mit livs eventyr på TV 2 PLAY her Freelancejournalist og foredragsholder Tore Grønne er en sand globetrotter på en cykel.

Du kan se Mit livs eventyr på TV 2 PLAY her

Freelancejournalist og foredragsholder Tore Grønne er en sand globetrotter på en cykel. Han har cyklet 50.000 kilometer rundt i verden og besøgt 70 lande, så det er en erfaren rejseherre, der onsdag aften i ’ Mit livs eventyr’ gav et indblik i sin vildeste rejse nogensinde.

Her fortalte han også, hvordan ét land ’helt ubetinget’ skiller sig ud fra mængden, når det kommer til gæstfrihed over for turister og rejsende fra andre lande.

- Iran står som det venligste land, helt ubetinget det mest gæstfri land jeg nogensinde har været i, siger Tore Grønne om landet, han rejste rundt i 2001.

- Iran var helt vildt, for det var jo lidt det samme billede, som man har nu, altså der tænker man formørkede mullaher.

- Man tænker jo ayatollaherne, islamisk revolution osv., siger Tore Grønne, der på dette tidspunkt fulgtes med tre andre cykelrejsende.

- Allerede på andendagen (for turen i Iran, red.) sad vi på en lille restaurant, og der er en mand, der kommer hen og siger ”hej, velkommen til Iran, jeg har lige betalt for jeres mad”, fortæller Tore Grønne.

Og det skete igen og igen, at lokale betalte for de fire rejsendes måltid, før de overhovedet opdagede det og kunne nå at sige tak.

- Vi blev simpelthen mødt med den vildeste gæstfrihed, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har cyklet omkring 50.000 kilometer rundt i verden, 70 lande, og jeg har aldrig oplevet noget lignende Iran.

Kamp om at invitere os indenfor
Tore Grønne fortæller, at de ofte blev inviteret ind og sove hos familier, og dette førte næsten til ”kampe” blandt de lokale:

- Det var faktisk tit, man kunne se, folk kom op at skændes om hvem, der skulle have lov til at invitere os indenfor for at tilbringe natten hos dem.

Det selvom ingen nødvendigvis kunne tale engelsk med de fire rejsende, og Tore Grønne fortæller, hvordan det en af gangene betød, at der blev sendt bud efter en engelsklærer, som boede i en anden by 50 kilometer væk, så han kunne hjælpe med at oversætte.

16x9
Tore Grønne og hans tre cykelvenner blev gang på gang inviteret indenfor hos de lokale iranere. Foto: Tore Grønne

Efter 1,5 måned i Iran – konstant med oplevelser som disse – lovede han således også en iransk grænsevagt, at han på et tidspunkt ville fortælle sine landsmænd, at det iranske folk ikke er, som de bliver fremstillet i de vestlige medier. Det har han blandt andet gjort som foredragsholder og nu også i TV 2 FRI-programmet ’ Mit livs eventyr’.

Den store gæstfrihed blev til sidst næsten for meget for de fire cykelrejsende, og du kan høre hele Tore Grønnes historie fra Iran i videoen øverst i artiklen.

Og hør her om hele den 13.000 kilometer lange cykelrejse rundt i regionen, hvor han også nåede til Kina, Indien og Pakistan:

Se Mit livs eventyr på TV 2 PLAY her

16x9
Tore Grønne cyklede i alt 13.000 km på sin tur i 2001, hvor han var i Iran, Pakistan, Kina og Indien. Foto: Tore Grønne

I en ny programserie på TV 2 FRI får Lene Beier besøg af en række spændende danskere, der hver især har en ganske særlig oplevelse med sig i rygsækken, nemlig deres livs eventyr!

Se med på TV 2 FRI hver onsdag aften og på TV 2 PLAY