Prins Henrik: Jeg følte mig som en skraldespand

I et interview på TV 2 taler prins Henrik ud om den berømte og berygtede nytårskur i 2002, hvor han blev "nummer tre".

Du kan se første afsnit af programmet 'Prins Henrik 80 år - Når skæbnen forpligter' på TV 2 PLAY

Det var en helt uvant situation for danskerne, kongefamilien og hoffet, da Danmark fik en dronning og en prins som regentpar i 1972.

Alt hvad jeg gør, er set igennem min kone
For hvad skulle dronningens mand helt præcist lave? Det spørgsmål havde man måske aldrig rigtig spekuleret over, fortæller dronning Margrethe og prins Henrik i programmet 'Prins Henrik 80 år - Når skæbnen forpligter', der vises på TV 2 kl. 20. onsdag aften.

Læs også: Prins Henrik: Alt ved mig var forkert

Og det betød, at prinsen i flere år gik og samlede på frustrationer over den udefinerede rolle, som "dronningens mand".

- Ingen turde sige, hvad gør man med en mand, der er under sin kone, der ikke har nogen officiel funktion. Jeg er dronningens mand. Alt hvad jeg gør - er set gennem min kone, forklarer han i programmet.

Løs også: GALLERI: Kongehusets humørbombe fylder 80 

Nytårskur blev kulminationen på mange års frustration
I 2002 kulminerede prinsgemalens frustration og det ledte kongefamilien ud en massiv mediestorm. Anledningen var en nytårskur, som dronning Margrethe - på grund af brækkede ribben - ikke kunne deltage i. I stedet gjorde hoffet kronprins Frederik til vært, og det var ifølge prinsgemalen helt forkert.

Læs også: Forfatter: Prins Henrik har fået sit folkelige gennembrud 

"Følte mig som en skraldespand"
Han udtrykte sin vrede og skuffelse over at være blevet til "nummer tre" i rækkefølgen og i programmet, fortæller han præcis, hvorfor han blev så skuffet og hvordan han havde det med oplevelsen:

- Der var jeg rigtig chokeret, fordi kur er slet ikke en politisk handling, jeg ville aldrig blande mig i min kones arbejde. En kur er nationen og udlændinge der kommer og ønsker deres bedste ønsker til regentparret. Så hvorfor skulle min søn tage sin mors og min plads. Jeg følte mig relegeret til skraldespand, siger han.

Du kan høre, hvordan både prins Henrik og kronprins Frederik oplevede episoden i klippet ovenfor.

Og i programmet, der vises onsdag aften kan du høre Margrethe, Frederik, Joachim og flere af prinsgemalens venner og samarbejdspartnere fortælle om prinsgemalen.