Casper mistænker Se og Hør for at ringe til sine børns børnehave

Casper Christensen og en række danske kendisser taler i aften ud om deres sammenstød og oplevelser med ugebladet Se og Hør i et nyt dokumentarprogram

Det er cirka tre uger siden, at Se og Hør-skandalen begyndte at rulle, da den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen afslørede, at bladet gennem en længere periode har overvåget kendte danskeres kreditkort via en betalt og hemmelig kilde, der har haft adgang til oplysningerne.

LÆS OGSÅ: Se og Hør: Her er de største skandaler

Lå på lur foran Iben Hjejles lejlighed
Efter afsløringen har flere danske kendisser blandt andet reageret med foragt og sagsanlæg. Og i et nyt dokumentarprogram ’Se og Hør-skandalen: Til stregen og over’ taler en række kendte ud om deres sammenstød med Se og Hør og bladets metoder på TV 2 kl. 20.50 tirsdag.

LÆS OGSÅ: Se og Hør-skandale: Politi søger beviser hos Nets og IBM

En af dem er entertainer og komiker Casper Christensen, der oplevede at blive overvåget af Se og Hør i forbindelse med sit nystartede forhold til skuespillerinden Iben Hjejle.

Her lå Se og Hørs fotografer på lur ude foran Iben Hjejles hjem og tog billeder af de to, og Iben Hjejles søn.

LÆS OGSÅ: Se og Hør- journalist: Jeg smager min egen medicin

Løj Se og Hør om deres identitet?
Men det var angiveligt ikke det eneste, bladet gjorde for at få en god historie om komikeren. Ifølge Casper Christensen forsøgte Se og Hør-journalister også at få fat i sladder om hans privatliv ved at lyve om deres identitet.

- Hvis man skulle sælge sit hus, så udgiver de sig for at være køber og trækker skufferne ud og tager billeder ned i dem, fortæller han blandt andet i programmet.

LÆS OGSÅ: Politi anholder journalister og ransager Se og Hør

Ifølge Casper Christensen oplevede pædagogerne i hans børns daginstitution også, at fremmede personer pludselig ringede og udgav sig for at være børnenes bedsteforældre angiveligt for at finde ud af hvem, der hentede børnene den dag, og om det kunne være en ny kæreste. Komikeren mistænker Se og Hør-journalister for at stå bag.

- Det skete for 10-12 år siden. Børnehaven ringede til mig og gjorde mig opmærksom på, at nogen ringede til dem, og udgav sig for at være nogle andre. Jeg gættede på, at det var Se og Hør, men kan jo ikke bevise det. Men jeg har senere talt med nogle journalister, der sagde, at det var ikke unormalt at gøre sådan, fortæller Casper Christensen til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: TV 2-chef: Vi er i dialog med Casper C. om Se og Hør-serie

Tidligere chefredaktører og Aller-ledelsen vil ikke stille op
Hverken de to tidligere chefredaktører på Se og Hør, Henrik Qvortrup og Kim Henningsen eller nogen fra Aller-koncernen har ønsket at stille op i programmet, derfor har det ikke været muligt at få be- eller afkræftet Casper Christensens historie.

LÆS OGSÅ: Hele Aller Koncernen skal undersøges i Se og Hør-sag

Du kan se et klip fra aftenens program, hvor Casper Christensen fortæller om lidt om episoden.

Du kan se eller gense 'Se og Hør-skandalen: Til stregen og over' på TV 2 PLAY her.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 PLAY, kan du gratis oprette dig som bruger på www.tv2play.dk. Første måned er gratis.