Stem: Hvad er det bedste Zulu Awards-øjeblik

Hvilket Zulu Awards-øjeblik synes du har været bedst, vildest eller sjovest?

Torsdag d. 3. april er det syvende gang, at det store Zulu Awards-show afholdes. Showet har alle dage været kendt som en anderledes og uhøjtidelig prisuddelingen med masser af fest, farver og humor. Og igennem årene har der været flere både tilsigtede og utilsigtede forunderlige og morsomme øjeblikke til de mange shows.

Vi har samlet otte af de vildeste og sjoveste hændelser fra showet, og vil gerne høre, hvad, du synes, har været bedst

Nik og Ras live
I 2012 optrådte duo’en Nik og Ras – også kendt som skuespillerne Nikolaj Lie Kaas og Rasmus Bjerg – med deres hit ’Fugt i Fundamentet’ iført baggy jeans, bandana og et hav af ”bling”-smykker. Sangen var allerede blevet et hit i forbindelse med Zulu Comedy Galla, men til Zulu Awards optrådte de to for første gang live med nummeret.

Linda P giver den gas til ’Ice Ice Baby’
Linda P var vært for Zulu Awards i 2012 og her viste komikeren sin forkærlighed for 90’er musik. I hvert fald gav hun den gas og dansede rumpen ud af bukserne til et medley af nogle af 90’ernes mest ikoniske sange.

Bifald gjorde skuespiller mundlam
Marcuz Jess Petersen vandt prisen for bedste mandlige birolle i ’Klovn - The Movie’. Drengen, der måtte stå model til lidt af hvert i filmen, blev fuldstændig overvældet af det stående bifald og publikums hujen, så til sidst måtte Casper Christensen komme sin ven til undsætning og hjælpe talen lidt i gang.

Paprika Steen som Beyoncé
Paprika Steen gav den som ægte diva, da hun styrede løjerne som vært for showet i 2010. Iført stram bodystocking med godt kig til de lange ben gav hun den som Beyoncé og sang og dansede til sangerindens monsterhit ’Single Ladies’.

Ups, Lie Kaas takkede for forkert pris
”Kære Hella, tusind tak for chancen”, sådan lød det fra skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, da han sidste år vandt en Zulu Award. Problemet var bare, at han takkede for prisen for ’Bedste film’ og ikke ’Årets tv-navn’, som faktisk var den pris, han vandt. Det måtte Iben Hjejle og Lie Kaas’ kone forklare ham, da han igen kom ned til sin plads – og så valgte skuespilleren straks at tage revanche på talerstolen – flere gange.

Nicolas Bro og co. som Backstreet Boys
Findes der en dansk version af Backstreet Boys? Ja, det gør der faktisk, og den så dagens lys til første Zulu Awards-show i 200x, da skuespiller Nicolas Bro var vært. Sammen med sangerne Alex, Noam, Mark Linn og Søren Rasted fra Aqua åbnede han nemlig showet med sangen ’I Want It That Way’.

Hvilken af disse seks Zulu Awards-episoder synes du har været bedst? Stem i boksen til venstre.

Du kan se Zulu Awards live på TV 2 ZULU fra kl. 20.10 torsdag d. 2. april