Diætist fra 'BS & recepten på lykke': Sådan tackler du en sød tand

16x9
Vores diætist sidder her og svarer på læsernes spørgsmål Foto:

Efter aftenens afsnit af BS & recepten på lykke, har du mulighed for at chatte med diætist Hanne Juul, som er kvinden bag den kostplan, som har været

B.S. Christiansen tager kampen op mod danskernes store forbrug af antidepressiv medicin i programserien 'BS & recepten på lykke', hvor han vil forsøge at hjælpe fire kvinder ud af en hverdag med antidepressiv medicin.

Det sker blandt andet ved hjælp af ændringer af kost- og motionsvaner. Nedtrapningen foregår også under kyndigt opsyn af en psykiater, og i onsdagens afsnit kom alle fire kvinder endnu et skridt videre mod en medicinfri hverdag.

En stor del af det, at blive medicinfri, er kostplaner. Allerede i det første afsnit lærte kvinderne, hvordan de skal lave god og sund mad, der skal give dem mere overskud og energi. Forandringerne er til at få øje på. Kvinderne har alle tabt sig, samtidig med at de har fået mere energi.

Diætisten bag kvindernes kostplan hedder Hanne Juul, og efter aftenens afsnit kunne seerne stille hende spørgsmål om, hvordan man bedst spiser sig sund og rask

Mange oplever nemlig, at vægten stiger sammen med medicinforbruget, og det har Hanne Juul følgende forklaring på. 

- I forbindelse med medicinen oplever flere, at de får en øget appetit. Og da overskuddet ikke er i top, er det ofte, man springer til de kulhydrat-tunge fødevarer. De er ligeledes også meget energitætte, og derfor vil man ofte se, at vægten stiger, siger hun.

Det var især den søde tand, seerne gerne ville have bugt med. Her havde diætisten følgende råd.

- Det vigtigste er at få en god fordeling på protein, fedt og kulhydrat. En tredjedel til hver. Får du den rigtige fordeling, vil du opnå en mindre lyst til søde sager, da dit blodsukker bliver mere stabilt. Alt handler om et stabilt blodsukker.

Du kan læse alle spørgsmål og svar fra chatten med Hanne Juul herunder.