Læger: Carrie og co. har udryddet fladlus

16x9

'Sex and the City' er blevet rost for at fremme kvinders seksuelle frigørelse. Men hvem skulle have troet, at Carrie og co.

En ny britisk undersøgelse viser, at kønssygdommen fladlus har været næsten udryddet siden 2003. Det skriver avisen Daily Mail.

Sex and the City-scene skyld i udviklingen
Og den udvikling tilskriver lægerne bag undersøgelsen massemedierne og tv-serien 'Sex and The City'. I serien indgår nemlig en scene, hvor de fire piger fjerner deres kønshår med voks. Fjernelse af kønshår er, ifølge lægerne, en af hovedårsagerne til faldet af tilfælde med fladlus.

-Hvad vi har set her, er loven om utilsigtede konsekvenser. Ved at popularisere hårfjernelse har Carrie og co. været med til at befri os fra en pest, der har plaget mennesker i millioner af år. Desværre findes der ikke en Emmy (tv-pris red.) for det, siger en af lægerne bag undersøgelsen, Kun Sen Chen til Daily Mail.

Han understreger dog, at serien om de fire by-piger naturligvis ikke kan tilskrives hele æren.

Fladlus er omkring 1­1,5 millimeter store og lever i kønshår.
Foto: PHIL

Apotekerne har taget fladluseshampoo af hylderne
Herhjemme ser man heller ikke meget til de cirka 1 mm små krabatter, fladlus er nærmest udryddet i hele Europa fortæller projektleder hos Sex og Samfund Jeppe Hald.

-Det er ikke til at opdrive levende fladlus i Europa længere, og jeg har ladet mig fortælle, at fladluseshampoo er taget af hylderne på apoteket.

Fitnesscentre og porno har også betydning
Han er ikke afvisende omkring, at tv-serien Sex and The City kan have haft en finger med i spillet, men mener dog, at en hel del andre ting, også har influeret på udviklingen.

-Allerede før Sex and the City, så vi udviklingen med intimbarbering. Den kom blandt andet med pornografien, men også med fitnesscentrene, hvor folk pludselig stod og fjernede deres kønshår under bruseren, og dermed inspirerede hinanden.